Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

V: Hvad mener statsministeren med, at vi går "reformamok"?

SPØRGSMÅL: Skal statsministerens udtalelser ved World Economic Forums møde i Davos om, at vi i Danmark er gået »reformamok«, forstås positivt i den forstand, at reformer som f.eks. dagpengereformen og tilbagetrækningsreformen har været gavnlige for fremtidens velfærdssamfund, eller negativt i den forstand, at statsministeren mener, at vi er gået »amok« med at lave reformer, som statsministeren ikke mener vil gavne velfærdssamfundet?

ABB fører lister over arbejdsløse lejere

SPØRGSMÅL: Er ministeren bekendt med, at AAB fører lister over, om deres medlemmer er i beskæftigelse eller ej med det formål, at man som arbejdsløs bliver rykket ned på ventelisten?

DF spørger til regler for tilbygninger

SPØRGSMÅL: Kan ministeren oplyse, at såfremt man på en matrikel har et hus, og på matriklen ved siden af huset, bygger et andet hus (begge huse har 4 vægge og eget tag), og afstanden mellem disse huse er 3,75 m., vil det i så fald blive betragtet som en tilbygning, eller som en separat bygning?

DF vil lave ubrugte bygninger om til ungdomsboliger

SPØRGSMÅL: Kan ministeren redegøre for, om der er nogle hindringer for at kommunerne kan benytte samt ændre på nye som gamle kontorbygninger, plejehjem og andre bygninger der står tomme og er ubenyttede, til anvendelse som ungdomsboliger?

NRGi-undersøgelse viser tilslutning til boligjobordningen

SPØRGSMÅL: Hvad mener ministeren om, at 25 pct. af de adspurgte i en undersøgelse fra NRGi i januar 2013 svarer direkte, at de vil investere mindre i energieffektiviseringer af deres boliger, fordi de ikke længere kan benytte håndværkerfradraget (boligjobordningen)?

V: Boligjobordningen boostede energirenoveringer

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig i, at håndværkerfradraget (boligjobordningen) gav et vigtigt økonomisk incitament for private til at energirenovere deres boliger, jf. undersøgelsen fra NRGi i januar 2013?