Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

SF undersøger boligforbud mod bordelvirksomhed

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, om der i henhold til boligreguleringsloven eller anden lovgivning og regulering, er pligt til at oplyse de kommunale myndigheder, hvilken type liberalt erhverv, der udøves i et lejemål i en privatboligejendom og om disse oplysninger skal gives til kommunen i forbindelse med at det liberale erhverv påbegyndes i lejemålet?

EL: Er udkantspoltik koordineret med kommuner?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oplyse, om regeringens udkantspoltik i "Danmark i balance i en global verden" er koordineret med kommuner og regioner, hvad angår serviceniveauet for den kollektive bustrafik, jf. TRU alm. del - svar på spm. 870. Hvis dette ikke er tilfældet, bedes ministeren venligst uddybe hvorfor.

Avis: Boligorganisation i nøglerolle om boligstøtten

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at en kommune selv kan beslutte, hvor lang tid tilbage i tiden, en borger skal have for lidt udbetalt boligstøtte udbetalt, som det fremgår af artiklen »Boligorganisationen i nøglerolle om boligstøtten« i Boligen den 30. marts 2011, 1. sektion, side 28-29?

EL tvivler på "enlig-definition"

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at der er tale om en objektiv vurdering af en kvindes status som enlig, hvis hovedargumentet for at hun er enlig er, at hendes eksmand eller ekskæreste har et ustabilt boligforhold?

DF: Dårlig integrationstendens i Gellerupparken

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er tilfredsstillende forhold, der gør sig gældende på Tovshøjskolen i Gellerupparken, sådan som det er beskrevet i artiklen "Forældrenes tarv", i Weekendavisen d. 25. marts, og hvad agter ministeren i afkræftende fald at gøre ved den dårlige integrationstendens, der gør sig gældende på Tovshøjskolen?

SF kræver svar om boligkonflikt

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. marts 2011 fra Riisvangen afd. 12 i Arbejdernes Andels Boligforening vedrørende konflikter mellem almene boligafdelinger og afdelingsbestyrelser, jf. BOU alm. del - bilag 60.

S: Er Kiær enig med sin kontorchef om boligøkonomi?

SPØRGSMÅL: Kan ministeren tilslutte sig sin kontorchef på det boligøkonomiske område i den vurdering, at »Niveauet for tilsagn i 2011 vil blive kraftigt påvirket af, at kommunernes andel af grundkapitalen igen er 14 procent. Det er usikkert, om der overhovedet kommer nogle tilsagn i 2011. Vi tror i praksis, at der er tale om to års tilsagn i 2010«.

Udenlandske byggevirksomheder uden mulighed for dansk registrering

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, hvorfor en række udenlandske byggevirksomheder, der ønsker at overholde dansk lovgivning og ønsker registrering i RUT-registret, ikke teknisk har mulighed for dette, hvorved disse byggevirksomheder utilsigtet kommer til at bryde dansk lovgivning?