Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

SF kræver tal på SKAT-kontrol af byggepladser

SPØRGSMÅL: Vil ministeren oplyse om antallet af kontroller på byggepladser foretaget af SKAT i perioden 2006-2011 og anføre resultaterne af disse i form af moms- og skattereguleringer og fejl i forhold til registrering i RUT opgjort på årsbasis?

S: Er der PCB i LED-brusere?

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, at der kan være risiko for, at der er PCB i LED-brusere?

Ellemann skal redegøre for blyfri vandhaner

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, om Miljøstyrelsen har modtaget ansøgninger om at lave blyfrivandhaner? Herunder, hvad de har meddelt ansøgere? Og hvad begrundelsen herfor har været?

Beboeres ejendele destrueres efter udsættelser

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er en fornuftig praksis, at man bortauktionerer/destruerer beboernes ejendele efter udsættelser, hvis de ikke har fået et nyt hjem og råd til at købe dem tilbage inden to måneder, samtidig med at kommunerne alligevel bruger penge på at hjælpe beboerne med at nyanskaffe tilsvarende ejendele, når det senere lykkes dem at finde genhusning?

S vil forhindre udlændige at arbejde på en konflikramt virksomhed

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes redegøre for, om han vil tage initiativ til at ændre lovgivningen, så der fremover ikke kan gives opholds- og arbejdstilladelse efter hverken beløbsordningen eller koncernordningen, hvis den pågældende udlænding skal arbejde på en konfliktramt virksomhed i en funktion, der anses for omfattet af konflikten.

Mikkelsen skal redegøre for PCB-handlingsplan

SPØRGSMÅL: Vil økonomi- og erhvervsministeren redegøre for, hvad der er sket i forbindelse med arbejdet på at udarbejde en national PCB-handlingsplan, siden ministeren lovede at sætte sig i spidsen for dette arbejde i starten af marts måned 2011?