Her er de vigtigste nedslag fra Folketingets 17 timer lange maratondebat

Morten Dahlin gør SVM-regeringen til et Venstre-projekt. Men Støjberg er et problem

Af Esben Schjørring, politisk redaktør

Efter næsten et år med lange forklaringer på Venstres regeringsdeltagelse lagde Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, fra land i det nye folketingsår fra en ny havn.

Dahlin forsøgte mere direkte at fremvise, hvordan SVM-regeringen er et lokomotiv for Venstre-politik. Det handlede om en ny kommende aftale om iværksætteri, folkeskolereform og om reglerne for unges fritidsarbejde. Og han slår hårdt på de kommende (og endnu potentielle) skattelettelser, som Socialdemokratiet har problemer med over for venstrefløjen.

Men hvor han undgik den varmeste kartoffel i Venstre-regi, nemlig CO2-afgiften på landbruget, stod Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, klar med lige netop det spørgsmål. Hun udforskede den splittelse i Venstre, som har blottet sig de seneste uger.

Og mens hun nævnte navne på alle de Venstrefolk, der har deltaget i debatten, omtalte hun Jakob Ellemann-Jensen blot som "formanden". Der er endog meget kold luft mellem de to. Støjberg ville vide, på hvis side Dahlin stod.

Den fik Dahlin kæmpet sig ud af især med argumentet om, at indtægten fra en CO2-skat skal flyde tilbage til landbrug for at støtte den grønne omstilling. Men udvekslingen mellem Dahlin og Støjberg viser både frem til en hård kamp i fremtiden mellem Venstre og Danmarksdemokraterne – og at Venstres formand og ledelse er kommet for sent ind i en afgørende debat.

Monika Rubin tog desperat kugler for sin formand

Af Esben Schjørring, politisk redaktør

Har Lars Løkke Rasmussen givet en tvivlsom forlomme til investeringsfirmaet CIP i forbindelse med opførelsen af en havvindmøllepark? Ovenikøbet en forlomme, som har forhindret udbygningen af endnu mere havvind?

De spørgsmål – rejst på baggrund af en undersøgende artikel i Zetland – hamrede oppositionen både fra rødt og blåt hold afsted mod Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin. Og igen og igen måtte hun parere med henvisning til manglende "kendskab til den konkrete sag", og at hun ikke fik andre spørgsmål.

De spørgsmål var nok kommet uanset hvad, men Rubin inviterede selv til festen med en lang tale om alle de "benspænd" i form af miljøundersøgelse og lokal "not in my backyard". Om det var et forsøg på at indramme Løkkes meget bemærkelsesværdige indsats som en form for antibureaukratisk selvtægt er ikke til at vide. Men det sendte hendes forsøg på at undvige konkrete svar på formandens ageren ud på grænsen til det absurde.

Rubin har ellers fået meget respekt som nyt folketingsmedlem og politisk ordfører. Det her var en ilddåb, og Rubin stod tilbage med ridser i lakken.

Slik-boykot i LA: "Det her er ikke Disney Sjov"

Af Esben Schjørring, politisk redaktør

En fast tilbagevendende ting ved de store maratondebatter – både afslutning- og åbningsdebatten – er slikposer. Eller deciderede slikspande. Ofte organiseret i folketingsgrupperne og ofte også brugt som remedie i en symbolsk markering af tværpolitisk kollegialitet, hvor man deler slik med en rival fra et andet parti.

Her efter frokostpausen er slikket også denne gang dukket op, men måske knap som manifest som sidste år på samme tidspunkt. Politisk ordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, har dog dokumenteret på det sociale medie X, at der i S-gruppen er åbnet en pose Familieguf.

Altinget er dog også kommet i besiddelse af en intern korrespondance i LA's folketingsgruppe, hvor gruppeformand Ole Birk Olesen opfordrer til en slik-boykot.

"Jeg håber ikke, at nogen i vores parti nogensinde tager initiativ til at lave slikposer til alle MF’ere (folketingsmedlemmer, red.) under store debatter. Det er ikke Disney Sjov, vi overværer," lyder det fra Ole Birk Olesen. 

Støjberg ville så gerne slås om en CO2-afgift på landbruget med sit gamle parti. Men det gad Venstre ikke

Af Esben Schjørring, politisk redaktør

Med flere skulende blikke til Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, forsøgte Inger Støjberg (DD) at lokke Venstre ud i en åben slagveksling om indførelsen af en CO2-afgift på dansk landbrug. Alt sammen rammesat indenfor modsætningen mellem land og by og mellem "eliten og befolkningen", som Støjberg sagde.

Men så kampberedt og æggende til slagsmål som hun var, blev Venstre væk fra lige netop den boksering. Ellemann forholdt sig fuldstændig tavs fra sin plads i folketingssalen, mens Torsten Schack-Pedersen i stedet borede i Danmarksdemokraternes skattepolitik.

Faktisk var der heller ingen andre, bortset fra Alternativet, der gad være Danmarksdemokraternes formand behjælpelig med landbrugsagendaen. I stedet forsøgte de andre ordførere at få Støjberg til at markere mere konkrete holdninger til alle mulige andre politikområder: erhvervsskoler, arvebeskatning, familiepolitik.

Her forvandler Støjberg sig til en langt mere traditionel politiker fra mainstream. Set i det lys var hendes aktion på talerstolen et tabt korstog. Og et tegn på, hvordan SVM-regeringen har tænkt sig at angribe den betændte diskussion om CO2-afgift på landbruget: med tavshed.

Vanopslagh grillet om kokain

Af Esben Schjørring, politisk redaktør

Efter en på lange stræk konservativ kritik af konkurrencestaten, hvor befolkningen optræder som ressourcer for vækst, blev Alex Vanopslagh mødt af en opposition, der hellere ville vide noget om Liberal Alliances narkotikapolitik.

Årsagen er udtalelser, Vanopslagh er kommet med i en podcast med Casper Christensen, hvor han opfordrer til legalisering af kokain og andre stoffer. I salen spurgte både Socialdemokratiet, DF og Venstre til Vanopslaghs argumenter og flere lagde tryk på Vanopslaghs "erfaring" med det emne. Om der lå en antydning i det, er svært at sige, og Vanopslagh forsvarede sig med henvisning til erfaringerne med legalisering i Portugal og Holland.

Ideologisk er det interessant, fordi Vanopslagh de seneste år er trængt ind på et konservativt revir med sit fokus på familien og fællesskaberne i civilsamfundet. Nu handlede det om det liberalistiske i ham, hvor individets ret til frihed står i centrum.

Den vinkel, hvor Vanopslagh "afsløres" som liberalist, er især Konservative interesserede i, men bemærkelsesværdigt nok stillede ingen af de konservative folketingsmedlemmer spørgsmål om det.

Dragsted brugte historien som afsæt til angreb på regeringen

Af Erik Holstein, politisk kommentator

Enhedslistens Pelle Dragsted fik debut som politisk ordfører og de facto leder af Enhedslisten i torsdagens åbningsdebat.

Pelle Dragsted er kendt som en tænksom og ideologisk type, og denne gang startede han helt fra Adam og Eva. Efter at have hyldet den gode kollegiale stemning i Folketinget, fremhævede Dragsted velfærdssamfundets evne til at omfordele ressourcer og balancere magten mellem forskellige befolkningsgrupper.  At dømme efter udtrykkene fra nogle af kollegaerne i salen var der en vis tvivl om, hvor han mon ville ende.

Det viste sig at være et afsæt til kritik af SVM-regeringen, der "ikke respekterer" de fine balancer. Ifølge Dragsted beskytter SVM-regeringen hverken borgerne mod "bankernes rentespiral, el-spekulanternes profitter på borgernes bekostning eller kapitalfondenes udbytning af lejerne".

Dragsted blev ikke udfordret på hovedfortællingen, det var andre steder, de andre partier satte ind. Den tidligere DSU-formand (S) Frederik Vad valgte udlændingepolitikken med de kaotiske forhold i Sverige som afsæt. Men heller ikke Dragsted ville forsvare den svenske model, og han erkendte, at integrationen i Sverige langt hen ad vejen er mislykket.

En anden ideolog, LA’s Alex Vanopslagh, pirkede til Enhedslistens holdning til identitetspolitikken, men også her holdt Dragsted sig til mainstream: "Hvis man med identitetspolitik mener, at homoseksuelle og transkønnede skal kunne gå i fred på gaden og kvinder have samme løn som mænd…… så er jeg all in. Men jeg kommer ikke til at bruge et sekund på kagepersoner, køn på lysene i fodgængerovergange, eller hvilken sange man må synge fra højskolesangbogen. Det er distraktioner fra langt vigtigere spørgsmål."

Pelle Dragsteds indlæg understregede hans ambition om at gøre Enhedslisten til et bredt folkeligt parti. De venlige spørgsmål til Dragsted fra SF og Alternativet understregede, at de tre partier midlertidigt har droppet deres indbyrdes rivalisering.

Lidegaards irettesættelse af Løkke og Frederiksen illustrerer Radikales problem

Af Erik Holstein, politisk kommentator

Radikales svindende betydning i dansk politik blev på en ret håndgribelig måde illustreret under ordførertalen fra den radikale leder, Martin Lidegaard.

Lidegaard havde valgt en konstruktiv tilgang, hvor han takkede alle de forskellige partiledere på hver deres område:

Mette Frederiksen blev takket for "sin solide støtte til Ukraine", Venstre fik "en dybfølt tak for at give midten en chance", SF fik en tak "for vores fælles kamp for de mindste danskere i børnehaver og vuggestuer", ja, selv Inger Støjberg fik en tak for "vores utraditionelle alliance for at bekæmpe besparelser på gymnasier i landets yderområder".

Men det var, som om opmærksomheden ikke var helt i top hos tilhørerne. I hvert fald snakkede statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lystigt sammen lige nede foran talerstolen.

Det blev for meget for Lidegaard, der først prøvede med en mild irettesættelse:

"Derfor burde statsministeren – hvis hun havde tid til at høre efter – tage ansvar og forhindre de katastrofale besparelser, der foregår på folkeskoler lige nu."

Det havde dog absolut ingen effekt, og et par minutter senere brød irritationen hos Lidegaard ud i lys lue:

"Jeg ved ikke, om det var muligt, at udenrigsministeren kunne dæmpe sig en lille smule? Det er enormt distraherende," lød det henvendt til Lars Løkke Rasmussen, der åbenbart havde svært ved at koncentrere sig om ordføreren for det engang så magtfulde radikale parti.

Messerschmidt beskyldte Mette Frederiksen for at lyve

Af Erik Holstein, politisk kommentator

Der er efterhånden lysår til den tætte alliance, der i årene frem fra 2019 fandtes mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

I hvert fald brugte DF-formand Morten Messerschmidt størstedelen af sin ordførertale til et ekstremt hårdt angreb på Socialdemokratiets udlændingepolitik. DF-formanden viftede med den socialdemokratiske helhedsplan om udlændingepolitik fra tiden op til valget i 2019. Planen "Retfærdig og realistisk" var prydet af Mette Frederiksens kontrafej, og her blev opridset en række principper for den nye, stramme udlændingepolitik, som socialdemokraterne ifølge Messerschmidt siden har svigtet grumt:

"Asylbehandlingen skulle foregå i modtagecentre uden for Europa, der skulle være et loft over, hvor mange ikke-vestlige indvandrere Danmark kan tage imod, afviste asylansøgere skulle ud, grænsekontrollen skulle forlænges, der skulle optjenes ret til kontante ydelser. Det er sød musik i mine ører. Men desværre var det jo løgn," lød det fra Messerschmidt.

Socialdemokraternes Trine Bramsen forsvarede partiets skanser ved at spørge DF-formanden, om tilstrømningen til Danmark for tiden er større eller mindre end under de borgerlige regeringer, DF har støttet. Med den klare pointe, at tilstrømningen til Danmark aktuelt er mindre end under tidligere borgerlige regeringer.

Messerschmidts offensive tilgang til debatten er et forvarsel om en stadig mere optrappet strid mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, hvor DF har en oplagt interesse i at gå i flæsket på socialdemokraterne. Messerschmidt var i det hele taget i hårde infights med en række af ordførerne, ikke mindst SF's Lisbeth Bech-Nielsen, der beskyldte Messerschmidt for "trumpisme".

Nationalistisk grønlandsk tale fra Siumut

Af Erik Holstein, politisk kommentator

Repræsentanten for det grønlandske parti Siumut, Markus E. Olsen, brugte de nordatlantiske mandaters nye ret til at tale på deres eget sprog fra Folketingets talerstol under åbningsdebatten. Først blev talen holdt på grønlandsk, siden gav han en dansk version.

Det kommer efter, hans partifælle Aki-Mathilda Høegh-Dam for nogle måneder pludselig talte på grønlandsk i Folketinget. Dengang vakte det en del opsigt, og blev af nogle danske politikere betragtet som en happening eller provokation. Denne gang skete det under mere ordnede forhold.

Selve indholdet af Markus Olsens tale var nationalistisk med en række kritikpunkter mod Danmark.

Grønlands formelle optagelse i det danske rige ved grundloven i 1953 blev betegnet som "en tvangsindlemmelse", rigsfællesskabet blev kaldt "det såkaldte rigsfællesskab", og Siumut-repræsentanten understregede, at han "ikke følte sig som dansker".      

Siumut bliver nogle gange beskrevet som socialdemokratisk, men der er flere strømninger i partiet, der de senere år har taget en stadig mere nationalistisk drejning.

Dermed er der sket en forskydning mellem Siumut, og partiet IA, der regnes som søsterparti til SF, og som oprindelig var det yderligtgående selvstyreparti. I dag er IA generelt mere pragmatisk og mindre nationalistisk end Siumut.

SVM-regeringen ser ud til at have fået endnu en møgsag, der kan trække ud i månedsvis

Af Erik Holstein, politisk kommentator

Statsminister Mette Frederiksen (S) tog tyren ved hornene, da hun efter midnat konfronterede oppositionens centrale kritikpunkter i sin replik under Folketingets åbningsdebat.

Først tog hun fat på de seneste ugers debat om velfærd kontra skattelettelser, hvor såvel socialdemokratiske borgmestre som venstrefløjen har angrebet regeringens planer om skattelettelser.

SF’s Pia Olsen Dyhr havde været i arkiverne og fundet et gammelt Mette Frederiksen-citat om, at ”velfærd er vigtigere end skattelettelser".

"Det mener jeg faktisk stadigvæk," lød det fra Mette Frederiksen, der svarede igen med et gammelt citat fra Pia Olsen Dyhr fra Thorning-regeringens tid:

"Dengang sagde Pia Olsen Dyhr: 'Vi har fremlagt en skattereform, der både sikrer flere i arbejde, at alle bidrager til gang i væksten, og at vores fælles velfærd kan udvikles'."   

Bemærkningen blev afleveret med et smil, men havde en giftig brod. For den henviste til et svært kapitel i SF-historie, hvor partiet blev presset ind i en skattereform, der var ved at splitte partiet.

Mette Frederiksen gik også i offensiven over for et andet kritikpunkt: Nemlig spørgsmålet om, hvor mange timer danskerne skal lægge på arbejdsmarkedet:

"Danskernes arbejdsmoral er tårnhøj, og jeg advarer imod, man taler det ned, danskerne gør hver eneste dag, nemlig at gå på arbejde. Hvorfor skal man her fra talerstolen tale om det som et stort hamsterhjul, der bare snurrer og snurrer? Hvorfor skal vi bilde hinanden ind, at alt er slidsomt og hårdt – og hvorfor skal vi påstå, at det at gå på arbejde konstant skal være selvrealiserende, meningsfyldt og fyldt med lykke? For det ved vi jo godt, at sådan er det ikke. At gå på arbejde er også slud og sne og mørke morgener, skæve vagter – og opgaver der bare skal løses," sagde Mette Frederiksen og satte en punchline på:

"Det danske parlament må ikke blive et curling-parlament."

Store dele af de efterfølgende spørgsmål gik på udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) involvering med kapitalfonden CIP, som er beskrevet i mediet Zetland.

Såvel Inger Støjberg (DD) som Alex Vanopslagh (LA)  mere end antydede, at Løkke har handlet dubiøst, og at han muligvis har forsøgt at give CIP en positiv særbehandling. Flere andre ordførere fulgte trop.

Mette Frederiksen forsvarede loyalt sin udenrigsminister, men oppositionen var langt fra tilfreds. SVM-regeringen ser ud til at have fået endnu en møgsag, der kan trække ud i månedsvis.