Søvndal før EU-valget: Vi risikerer at forære en masse stemmer til den ekstreme højrefløj

Det er 42 år siden, han først meldte sig på banen.

Han startede i Kolding Byråd, dengang Gert Pedersen var SF-formand, og SF var et arnested for nedrustning og EU-modstand.

Siden blev han folketingsmedlem i næsten 20 år, udenrigsminister og i flere år en rasende populær partiformand, inden fundamentet begyndte at smuldre under SF’s regeringsdeltagelse.

Herefter fulgte hårde år, der kulminerede med en blodprop i hjertet og en alvorlig sygdom hos hans kone. Og et farvel til politik for en tid.

Men efter et comeback til lokalpolitik, først i Region Syddanmark, siden i Kolding Byråd, er Villy Søvndal klar til den store scene igen.

Den tidligere SF-formand stempler nu ind i kampen for at blive valgt til Europa-Parlamentet, hvor han har meldt sig som kandidat til Europa-Parlamentet, efter partiets hidtidige stemmesluger ved EP-valgene, Margrete Auken, valgte at stoppe.

Søvndal er nu blevet 72, men han er rask igen og udstråler samme vitalitet som den gamle Søvndal, da Altinget møder ham til en snak om EU og refleksioner over SF’s mislykkede regeringsdeltagelse.

Højrefløjens fremmarch
Du var væk fra toppolitik i mere end et årti. Hvad fik dig til at melde dig på banen igen og stille op til Europa-Parlamentet?

”Der var flere grunde. På det personlige plan har jeg fået kræfterne og lysten igen. Og jeg er sikker på, jeg kan hjælpe SF til et bedre valg end, partiet ellers havde fået.”

”Politisk skyldes det frem for alt den tilspidsede internationale situation. Vi lever i den mest dramatiske periode i al den tid, jeg har deltaget i politik. Og EU er stedet, der samler de store dagsordener, ikke mindst på klima, miljø. Og så er EU det centrale sted, når man skal håndtere økonomisk hjælp til Ukraine og situationen med de mange ukrainske flygtninge.”

Men der er også et element i den aktuelle europæiske politik, der foruroliger den tidligere SF-formand: 

”Højrefløjen er virkelig på fremmarch i Europa, en ekstrem højrefløj vel at mærke. Der var et møde i Potsdam, hvor AfD sammen med nynazister diskuterede, hvordan man kan smide millioner af indvandrere ud af Tyskland. For ikke at tale om Salvini i Italien med hans helt tætte forhold til Putin,” siger Søvndal og fortsætter:

”Jeg kan se, at DF’s Anders Vistisen er blevet formand for foretagendet. Jeg er sgu glad for, det ikke er mig. Det er en noget betændt forsamling, han skal repræsentere.”

Det er en noget betændt forsamling, Vistisen skal repræsentere.

Villy Søvndal
EP-kandidat for SF

Hvorfor står den yderste højrefløj så stærkt?

”Det har naturligvis noget med immigrationen at gøre, især når man kigger på lande som Italien og Grækenland, der er pressede på den dagsorden. Det gælder også et land som Tyskland.”

”Her er det afgørende at placere sig et sted, hvor man ikke skubber utrolig mange stemmer over til den yderste højrefløj," siger Søvndal og vender tilbage til en af sine klassikere:

"Jeg har tidligere sagt, at Hizb-ut-Tahrir og ligesindede skal skrubbe ad helvede til, og det mener jeg stadig. Hvis de drømmer om et religiøst diktatur, så skal man tage derhen, hvor det findes.”

Søvndal fremhæver også et andet element bag styrkelsen af højrefløjen:

”Det handler om sammenbruddet af den sociale kontrakt i flere lande, hvor alt for mange unge lever i håbløshed uden en sikker fremtid. Så bliver man lettere til fals for yderliggående populisme. Så vi skal både sikre et socialt Europa og have styr på migrationen. Ellers risikerer vi at forære en masse stemmer til det ekstreme højre.”

Grænsekontrol før fordeling
Villy Søvndal har tidligere advokeret for en Marshall-plan til Afrika for at skabe udvikling og jobmuligheder i hjemlandene, så man kan begrænse migrationen over Middelhavet.”

”Jeg ser rækkefølgen af initiativer således: Først skal man sikre penge til en Marshall-plan og adgang til de europæiske markeder, især fra et område som Sahel, hvor risikoen for et sammenbrud er meget stor.”

”Så skal man styrke EU’s ydre grænser. Det betyder ikke, at vi ikke skal tage flygtninge, det skal vi i sagens natur. Vi kommer også til at tage migranter. Men vi skal gøre det på en måde, hvor vi bevarer sammenhængskraften i vores samfund.”

”Når man så har gjort de ting, bør man lave en bedre fordeling af de asylansøgere, der er kommet til Europa.”

Kan en fordeling af asylansøgerne ikke blive en magnet, hvis man ikke har styr på de ydre grænser?

”Præcis. Det er derfor rækkefølgen er vigtig.”

”Min store drøm er ikke, at vi roterer rundt med verdens befolkning. Min store drøm er, at vi giver mennesker ordentlige muligheder for at leve i deres hjemlande. Det er derfor, vi både skal give en hjælpepakke, bedre markedsadgang og hjælp til statsopbygning.”

Min store drøm er ikke, at vi roterer rundt med verdens befolkning.

Villy Søvndal
EP-kandidat for SF

Ulighed og demokratisk underskud
Mens Villy Søvndals udlændingepolitik engang var omstridt i SF, er kritikken af den sociale udvikling i Europa klassisk SF-politik:

”Der er blevet stadig større social ulighed i mange lande, og det kan man jo modvirke på forskellig måde. Man skal især sørge for programmer, der giver job og uddannelse til de unge,” siger Søvndal og fortsætter:

”Det kan man finansiere ved en Tobin-skat (skat på finansielle transaktioner), som EU tidligere var tæt på at indføre. Man kan gradvist afvikle landbrugsstøtten, og man kan lægge en fælles bund under selskabsskatten.”

Dengang SF var et EU-kritisk parti, fremførte SF-politikere ofte argumentet om ”EU’s demokratiske underskud”. Det hører man ikke så meget til i dag.

Men er der rent faktisk ikke stadig et problem med et et demokratisk underskud i EU?

”Jo, det er der. Og EU burde i det mindste gøre det let at se, hvordan der er blevet stemt på møderne i ministerrådet. Jeg har selv prøvet at sidde der som minister, og jeg synes, det var lidt underligt, at EU var det eneste sted, hvor man ikke spore, hvad man mente som minister.”

”Der skal også meget mere åbenhed til, om lobbyarbejdet i EU-Parlamentet. Jeg kan mærke allerede nu som kandidat, at jeg bliver inviteret mange steder, hvor jeg aldrig tidligere er blevet inviteret og får tilbudt penge til min valgkamp. Det sidste siger jeg dog nej til. For jeg vil ikke have bare en mistanke om, at jeg skulle være afhængig af nogen.”

Søvndal tilføjer:

”Det er naturligvis altid sværere at få demokratiet til at fungere i en så stor størrelse som EU, hvor der ikke er fælles medier og et fælles sprog. Men trods alt det mener jeg, at EU er et ubestrideligt fremskridt i vores del af verden. Jeg oplever på alle vigtige dagsordener, at EU spiller en progressiv rolle i verden. Især på klima og miljø er EU længere fremme end USA, uanset hvem de vælger som præsident. Det samme gælder synet på menneskerettigheder og holdning til konflikter rundt om i verden. ”

Dyre lærepenge
Villy Søvndal står med gode chancer for at blive valgt, selvom han kun er nummer tre på SF’s liste. For det er de personlige stemmer, der er afgørende, og her er Søvndal uden sammenligning den mest kendte kandidat i hele feltet.

Bliver han valgt til juni, vil det afrunde en politisk karriere, der har været imponerende, men også budt på smertefulde tilbageslag. Partiets regeringsdeltagelse fra 2011-14 skulle have været kronen på værket, men endte i stedet i en gigantisk nedtur og intern splittelse.

Når du ser på det nu, hvad gik der så galt?

”Vi havde ikke prøvet at være et regeringsparti før, der er nogle dyre lærepenge, som både De Grønne i Tyskland og vores søsterparti SV i Norge også har betalt. Det er mit håb, at de erfaringer kan bruges næste gang, SF skal i regering.”

Men var det ikke en fejl at gå i regering i 2011 på det grundlag, der lå der?

”Jeg ved godt, man har lagt meget vægt på det der med, at vi skulle ”videreføre den borgerlige regerings økonomiske politik i bred forstand”. I virkeligheden var det måske ikke det, der satte grænser, men snarere den økonomiske politik i forlængelse af finanskrisen. Det betød, at vi kom i regering på et tidspunkt, hvor det økonomiske råderum var ekstremt smalt.”

Vi havde overvejelser om at trække os ud af regeringen undervejs.

Villy Søvndal
EP-kandidat for SF

Men selv under de betingelser kunne man vel godt have gjort noget andet. For eksempel kunne I vel have rettet op på konsekvenserne af den halverede dagpengeperiode?

”Fuldstændig enig. Det sloges vi fandeme også for, så det bragede. Men problemet var jo De Radikale. Man kan beskylde dem for meget, men ikke for at være optaget af sociale vilkår.”

”Det er også fair nok at spørge, om det på trods af alt det var rigtigt at gå i med i regeringen. Man skal bare huske, at hele opspillet havde været, at vi gerne ville med i en regering. Men det gjorde måske, at vi kom til at ende et sted, hvor regeringsdeltagelse kom til at fylde for meget for os.”

Overvejede at forlade regeringen
Burde I ikke i erkendelse af, hvordan det gik, have trukket partiet ud af Thorning-regeringen på et tidligere tidspunkt?

”Der var overvejelser om det undervejs. Men frygten var, at det ville trække tæppet væk under SF´s regeringsdeltagelse i rigtig mange år fremover og risikere at skabe et borgerligt flertal efter et valg.”

Er du ikke bange for, at det igen kan ende galt næste gang, SF går i regering?

”Nej. Jeg er tryg ved, vi har lært af de dyrekøbte erfaringer første gang. Men det klart, at det aldrig er en dans på roser at sidde med regeringsansvaret.”

Når du ser tilbage nu, har der været store sejre og alvorlige nederlag, og der har på det personlige plan været triumfer, men også meget svære tider. Har det været det hele værd?

Svaret fra den politiske veteran kommer uden tøven:

 ”Ja, det synes jeg ubetinget. Det er klart, at det til tider har været meget tidskrævende, og jeg har ind imellem haft lidt dårlig samvittighed over for mine nærmeste. Men det har været et fantastisk spændende liv, og jeg ville gøre det igen.”

I Danmark afholdes valget til Europa-Parlamentet 9. juni.