Projekter, der kan bidrage til videreudvikling af dansk erhvervsliv

Industriens Fond er en uafhængig erhvervsdrivende fond, der støtter projekter, der har potentialet til at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne inden for såvel traditionelle som nye områder og teknologier. Industriens Fond er således ikke en venturefond.

Se mere på Legatbogen

Beløb
255.000.000 DKK årligt

Støtter
  • Projekter, der har potentialet til at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne inden for såvel traditionelle som nye områder og teknologier
  • Økonomisk bæredygtige projekter, som fremadrettet – efter endt støtte – vil kunne fortsætte uden økonomiske tilskud
  • Projekter med fokus på at internationalisere – det vil sige at øge virksomhedernes mulighed for at deltage i den internationale økonomi
  • Projekter med fokus på at skabe og bringe viden i anvendelse – det vil sige at sikre virksomhedernes kendskab til og konkrete anvendelse af ny viden
  • Projekter med fokus på at introducere nye teknologier – det vil sige at styrke virksomhederne i hurtigere og med større sikkerhed at kunne implementere nye teknologier
  • Projekter med fokus på at innovere – det vil sige at understøtte virksomhedernes kapacitet til at forny sig
  • Projekter med fokus på at sikre relevante kompetencer – det vil sige at sikre virksomhederne adgang til et stort og kvalificeret udbud af arbejdskraft

Støtter ikke
  • Enkeltpersoner
  • Studierejser
  • Grundforskning
  • Aktiviteter eller projektudvikling, der udelukkende tjener et indtjeningsmæssigt formål i forhold til enkeltvirksomheder
  • Projekter hvor faglitteratur, lærebøger eller undervisningsmateriale er et bærende element
  • Anskaffelse af maskiner eller andet materiel, medmindre de er en essentiel del af det samlede projekt
  • Projekter, hvor størstedelen af aktiviteterne allerede har fundet sted