Udviklingsprojekter til gavn for virksomheders konkurrenceevne (Innobooster)

Innovationsfonden har til formål at yde støtte til nye initiativer og ideer, som skaber vækst og arbejdspladser gennem viden. Længerevarende projekter/partnerskaber med fokus på forskning, udvikling og/eller kommercialisering, mindre virksomheder, iværksættere og forskere med gode udviklingsplaner samt studerende, nyuddannede eller forskere, som ønsker at blive iværksættere eller at få en forskerkarriere i det private. For at komme i betragtning, skal du vise, at dit projekt har potentiale til at skabe resultater i form af ny viden, vækst og arbejdspladser. Målet er, at det danske samfund får udbytte af de penge, som bliver investeret i idéen. Det betyder derfor, at projektet kan blive stoppet, hvis resultater udebliver. Hvis det til gengæld viser sig at potentialet er større end først forventet geninvesteres der gerne i projektet.

Se mere på Legatbogen

Beløb:
5.000.000 DKK

Støtter
  • Virksomheder, der ønsker at udvikle og markedsmodne et nyt produkt, en ny service eller forbedre en proces, der øger virksomhedens konkurrenceevne og skaber vækst
  • Små og mellemstore virksomheder der enten har en omsætning på mindst 2 mio. kr. i seneste regnskabsår eller har tiltrukket ekstern kapital på mindst 500.000 kr.
  • Iværksættere og start up virksomheder (under 3 år gamle) som har et stærkt team til at gennemføre projektet, og allerede har lovende resultater at bygge på
  • Virksomheder som skal iværksætte nye udviklingsaktiviteter og hvis resultatet af projektet skal adskille sig klart fra, hvad der i øvrigt findes på markedet i dag
  • Virksomheder som kan sandsynliggøre, at den kan opnå en væsentlig konkurrencemæssig fordel og på sigt komme til at tjene penge på løsningen
  • Projekter som er budgetteret realistisk, og hvor den ønskede investering skal stå mål med den forventede forretningsmæssige gevinst og projektets risiko
  • Projekter der varer op til to år
  • Løn til både nye og eksisterende medarbejdere
  • Viden og services fra videnleverandører, danske som udenlandske (fx universiteter, GTS?institutter, kontraktforskningsinstitutter, private udviklingshuse m.m.)
  • Materialer og udstyr som er nødvendige for projektet

Støtter ikke
  • Rutinemæssige tiltag som etablering, almindelig drift og driftsoptimering, strategiudvikling, markedsføring eller kommunikation
  • Indledende feasibility studier eller andre udgifter, der betragtes som helt indledende for at afgøre, om der er et forretningsmæssigt potentiale. Det forventes er gjort, inden der ansøges
  • Virksomheder under tvangsopløsning, konkurs, frivillig likvidation eller i betalingsstandsning.
  • Virksomheder, der er ejet med mere end 50 % af stat, regioner eller kommuner