Informationsprojekter i Danmark og i lav- og mellemindkomstlande

Fonden arbejder med hiv og aids samt tilhørende områder af betydning for hiv og aids både nationalt og internationalt. Fonden arbejder for at forebygge hiv, for hiv-test og effektiv hiv-behandling samt for, at nye forebyggelsesmetoder udvikles og anvendes. Der ydes støtte til forskningen i en kur mod hiv samtidig med, at der arbejdes for at styrke rettighederne for de mest udsatte målgrupper, bekæmpe stigma og diskrimination og for at fjerne barrierer for en effektiv hiv-indsats, hvad enten de hidrører seksuel sundhedstilstand eller bunder i sociale og/eller politiske årsager, i kønsidentitet, i seksualitet eller migrantstatus.
Se mere på LegatbogenBeløb:
5.000.000 DKK
Støtter
- Informationsprojekter i Danmark og i lav- og mellemindkomstlande, hvor forekomsten af HIV i den generelle befolkning er høj, eller hvor der er en høj koncentration af HIV i blandt særligt sårbare befolkningsgrupper
- Projekter, som potentielt kan få stor betydning for forebyggelse af HIV
- Informationsprojekter med det formål at nå dem, der er allermest sårbare over for hiv og imødegå stigma og diskrimination
- Informationsprojekter med det formål at skabe større forståelse for, hvordan det er at leve med HIV, samt at gøre HIV-smittede, der endnu ikke kender deres HIV-status, bevidste om deres situation
- Informationsprojekter med det formål at medvirke til øget testning samt at nå nye generationer
- Projekter, som argumenterer for, at de har en effekt på udbredelsen eller konsekvenserne af HIV samt har innovative tilgange til formidling, gerne gn. flere platforme
- Når det er sikret, at de tildelte midler kan monitoreres forsvarligt
- Gerne uafprøvede metoder, hvis det vurderes 1) at metoden er etisk forsvarlig og 2) at projektet potentielt kan have en betydelig positiv effekt på forebyggelsen af hiv og/eller bekæmpelsen af stigma og diskrimination
- Gerne der hvor andre forbigår. Internationalt, herunder i Afrika syd for Sahara, forbigår hiv/aids-indsatser ofte de mest sårbare grupper, herunder MSM, sexarbejdere og stofbrugere, der typisk har ringe eller ingen adgang til behandling, forebyggelse, information og støtte
Støtter ikke
- Løbende driftsomkostninger, men udelukkende til udgifter relateret direkte til projektets kerneaktiviteter og -formål