Klassisk musik

Det Obelske Familiefond er en erhvervsdrivende fond, som støtter almennyttige projekter inden for Unges mentale sundhed, Samtidskunst, Klassisk musik og Udvikling i Nordjylland. UNGES MENTALE SUNDHED: Det Obelske Familiefond støtter projekter, som hjælper udsatte unge i alderen 15-30 år til øget livsglæde, robusthed og trivsel. Vi tror på, at unge kan finde deres vej i livet ved at indgå i samfundet via meningsfulde relationer og positive fællesskaber, der styrker den enkeltes handlekraft på vej mod fx uddannelse og beskæftigelse. Fondet ønsker derfor at bidrage til initiativer, der understøtter et langsigtet mål om at hjælpe udsatte unge til at mestre deres eget liv. SAMTIDSKUNST OG KLASSISK MUSIK: Det Obelske Familiefond støtter samtidskunst og klassisk musik. Fondet ønsker, at den bedst mulige kvalitet skal være tilgængelig for flest mulige. Vi tror på, at kunst og klassisk musik af høj kvalitet kan inspirere og udfordre både det enkelte menneske og samfundet. Og at kunst og klassisk musik kan medvirke til at bringe mennesker af forskellige sociale, økonomiske og etniske baggrunde sammen i nye fællesskaber. UDVIKLING I NORDJYLLAND: Det Obelske Familiefond har sine rødder i Aalborg, og fondet ønsker fortsat at yde en særlig indsats i det nordjyske område gennem et tæt regionalt samarbejde.Nordjylland er først og fremmest omfattet af den nationale strategi for de almennyttige uddelinger og dens to indsatsområder: Unges mentale sundhed, Samtidskunst & Klassisk Musik. I et bredere perspektiv ligger den fortsatte udvikling af Nordjylland os på sinde og vi interesserer os derfor for kulturelle og sociale initiativer, der kan være med til at tiltrække både arbejdskraft, beboere og besøgende.

Se mere på Legatbogen

Beløb
130.000.000 DKK årligt

Støtter
  • Projekter, der udføres af professionelle og særligt talentfulde musikere
  • Orkestre, kor, ensembler, operaopsætninger og kammermusikfestivaler i hele landet
  • Klassisk og ny kompositionsmusik af høj kvalitet udført af professionelle musikere eller sangere
  • Samarbejder med professionelle aktører, der fremmer brugen af klassisk musik i nye samarbejder og sammenhænge
  • Projekter, som er musikfagligt forankrede og hvor ambitionerne for det kunstneriske niveau er høje
  • Flerårige udviklingsprojekter

Støtter ikke
  • Individuelle kunstnere i form af produktionsstøtte eller arbejdslegater
  • Amatørkor eller -orkestre
  • Nyere populærmusik, jazz, rock, pop
  • Indkøb af instrumenter
  • Indspilning og udgivelse af musik
  • Turné og rejser for kor eller orkestre
  • Enkeltstående koncerter, events eller begivenheder, historiske fejringer og lignende
  • Som hovedregel støtter vi ikke projekter i udlandet
  • Projekter, der er påbegyndt eller afsluttet