Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

S-ordfører vil regne på vækstudspil fra K

SPØRGSMÅL: Jesper Petersen (S) beder finansministeren vurdere vækstprocenten i det offentlige forbrug som følge af Det Konservative Folkepartis vækstudspil: ”Konservativt vækstudspil 2014. Oplæg til forårets vækstforhandlinger”.

Corydon skal regne på vækst i det offentlige forbrug

SPØRGSMÅL: Finansministeren skal til finansudvalget oplyse, hvad den gennemsnitlige årlige vækst i det offentlige forbrug skal være fra budget 2014 til henholdsvis 2020 og 2025, hvis det offentlige forbrug skal være øget med 100 mia. kr. i henholdsvis 2020 og 2025.

V vil have tal på midler til regeringens innovationsstrategi

SPØRGSMÅL: Venstre beder uddannelsesministeren redegøre for, hvor stor en andel af de 40 millioner, som blev afsat til strategisk forskning i fremtidens produktionssystemer, der er anvendt og til hvilke formål, jf. regeringens innovationsstrategi ”Danmark Løsningernes land”.

DF: Hvornår kan private hospitalers genoptræningsplaner afvises?

SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti vil vide, om man kan afvise genoptræningsplaner fra private hospitaler med henvisning til, at det ifølge sundhedsloven er regionsrådet der skal tilbyde en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus.

EL: Hvorfor McKinsey, Corydon?

SPØRGSMÅL: Enhedslisten beder finansministeren redegøre for begrundelsen for, at valget faldt på McKinsey til at udføre analysen af udliciteringspotentialet.

Corydon skal sætte tal på ministeriernes kommunikationsmedarbejdere

SPØRGSMÅL: Finansudvalget beder finansministeren oversende en oversigt fordelt på ministerområde over antallet af medarbejdere, hvis primære opgave er presse- og kommunikationshåndtering. Oversigten skal opdeles på stillingsbetegnelse samt på departement, styrelse mv.