Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Artikel om elendigt it-system får DF på banen med spørgsmål

SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti vil have sundhedsministeren til at redegøre for, hvordan man for fremtiden vil undgå hændelser, som de, der er i Ekstra Bladets artikel: "Elendigt it-system kan koste liv på sygehuse" af 26. januar 2014.

V beder om tal på brug af Kammeradvokaten

SPØRGSMÅL: Venstre beder finansministeren redegøre for statens udgifter til køb af Kammeradvokatens ydelser de seneste fem år fordelt på de enkelte ressortområder.

Europaminister skal fremlægge vækststrategier for Next Eleven-landene

SPØRGSMÅL: I forlængelse af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets temamøde den 16. januar 2014 om prioriteter, planer og visioner på eksport- og investeringsfremmeområdet, skal europaministeren nu oversende udvalget vækststrategierne for de såkaldte Next Eleven landene.

V vil have tal på fremtidens offentligt ansatte

SPØRGSMÅL: Venstre beder finansministeren oplyse, hvor mange offentlige ansatte regeringen vil ansætte om året og på hvilke områder i perioden 2014-2020 for at opretholde et for regeringen rimeligt serviceniveau i den offentlige sektor frem mod 2020.

Løhde vil have tal på aldersgrænse

SPØRGSMÅL: Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på spørgsmål S 237 oplyse op til hvilken aldersgrænse, at ministeren mener, at forældre bør have adgang til deres "børns" e-journal på sundhed.dk?