Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Bramsen: Veteraner skal have den anerkendelse og godtgørelse, de er berettigede til

SVAR:

ARBEJDSSKADE: Forsvarsministeren svarer Lise Bech (DF), at Erhvervssygdomsudvalget skal følge op på dommen om anerkendelse af PTSD som en erhvervssygdom. Forsvarsministeriet vil selvsagt følge den praksis, der bliver lagt som konsekvens af dommen. Veteraner skal selvfølgelig have den anerkendelse og godtgørelse, de er berettigede til.

Jørgensen: Jeg kan blankt afvise, at min politiske indsats på nogen måde er påvirket af erhvervsmæssige særinteresser

SVAR:

GAVER: Klima-, energi- og forsyningsministeren svarer Sikandar Siddique (UFG), at han blankt afviser, at hans politiske indsats er påvirket af erhvervsmæssige særinteresser. Derudover henviser ministeren til den ordning, der indebærer, at ministrene én gang om måneden offentliggør oplysninger om deres udgifter og aktiviteter, herunder oplysninger om modtagne gaver.

Hækkerup: Rigspolitichefen har givet udtryk for, at vi kan forvente flere fejl og mangler på it-området

SVAR:

SKANDALER: Justitsministeren svarer Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), at der har været en række sager  vedrørende fejl og mangler på it-området, herunder i politiets håndtering af data. Rigspolitichefen har givet udtryk for, at det ikke er sikkert, at vi har set den sidste sag på området. Undersøgelsesarbejdet af politiets datahåndtering gik i gang i efteråret 2019 i kølvandet på teledata-sagen.