Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Wermelin: Der er væsentlige forskelle mellem Den Danske Klimaskovfond og Den Danske Naturfonds formålsparagraffer og incitamenter

SVAR:

FONDSKONSTRUKTION: Miljøministeren svarer Egil Hulgaard (K), at der er brug for en Klimaskovfond med særskilt fokus på klima, som kan aktivere virksomheder og borgere i danske klimaprojekter på dansk jord gennem skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder. Desuden er der væsentlige forskelle mellem Den Danske Klimaskovfond og Den Danske Naturfonds formålsparagraffer, virkemidler og incitamenter samt fondenes formelle juridiske konstruktioner.

Hækkerup: Grønland har kompetence til at fastsætte regler om egne styrelsesforhold, herunder om valgret til Inatsisartut

SVAR:

VALGRET: Justitsministeren svarer Søren Espersen (DF), at Grønland har kompetence til at fastsætte regler om egne styrelsesforhold, herunder om valgret til Inatsisartut. Ministeriet vurderer umiddelbart, at det ikke vil rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis bopælskravet for retten til at stemme til valg til Inatsisartut forlænges.

Mogensen: Konceptet for de nye kulturaftaler kan ikke betegnes som stram statslig styring

SVAR:

KULTURAFTALER: Kulturministeren svarer Zenia Stampe (R), at hun har fastlagt, at hovedfokus for de nye kulturaftaler skal være børn og unges deltagelse i kunst- og kulturlivet, hvilket er en bred ramme for lokale projekter. Mogensen mener, at et styrket fokus på børn og unges deltagelse i kulturlivet vil styrke udviklingen af kulturområdet.