Adventister: Højesteretsdom risikerer at blive en glidebane for religionsfriheden

Højesteret afsagde i den forgangne uge en dom om, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at en adventist tilbage i 2017 blev fyret, da han af religiøse årsager ikke ville møde op på sin ugentlige helligdag.

Medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken har som en af sine trospunkter den opfattelse at kristne skal holde sabbat fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag, og at de dermed ikke kan udføre arbejde, medmindre det er absolut nødvendigt.

Adventisten, der var idrætslærer på et gymnasium, havde gennem flere års ansættelse fået arrangeret det med arbejdspladsen, så det ikke kolliderede med hans religiøse praksis.

Men i 2017 insisterede arbejdspladsen med en trussel om fyring på, at han mødte op til et åbent hus-arrangement for at præsentere idrætsfaget velvidende, at det stred mod et centralt punkt i hans religion. Selvom læreren havde lagt alt til rette med en detaljeret beskrivelse til, hvordan en afløser ville kunne fremvise idrætsfaget, så valgte skolen af afskedige ham.

Glidebane for religiøse minoriteter

Dommen fra Højesteret er interessant, fordi den konkluderer, at der var så nær en sammenhæng mellem idrætslærerens nægtelse af at møde på arbejde og hans religiøse overbevisning, at forholdet er omfattet af lovgivningens forbud mod forskelsbehandling, og at han dermed blev stillet ringere end andre på grund af hans tro.

Man kunne godt frygte, at andre arbejdsgivere vil trække det kort over for medarbejdere, der tilhører religiøse minoriteter

Lasse Bech
Næstformand, Syvende Dags Adventistkirken

Dog siger samme lovgivning, at en sådan forskelsbehandling ikke er ulovlig, hvis det er nødvendigt for arbejdsgiveren, at medarbejderen udfører arbejdet.

Højesterets begrundelser, for at det i denne situation var nødvendigt, er blandt andet, at der kun var én idrætslærer ansat på skolen på det pågældende tidspunkt, og at idræt var blevet et studieretningsfag. Derfor var det nødvendigt, at det blev præsenteret af en lærer med de tilstrækkelige kvalifikationer.

Man må naturligvis respektere Højesterets dom, men det kan nu alligevel virke voldsomt, at man kan fyre en medarbejder på baggrund af én enkelt dags fravær. Specielt når det var på grund af hans religion, at han meddelte, at han ikke kunne møde op.

Det er her, man kan frygte en glidebane for religionsfriheden på arbejdsmarkedet. Det virker som om, det er arbejdsgiveren, der skal vurdere nødvendigheden. Man kunne godt frygte, at andre arbejdsgivere vil trække det kort over for medarbejdere, der tilhører religiøse minoriteter.

Frihedsrettigheder skal netop beskytte trosfriheden

Når man læser dommen nøje efter, så må det dog betyde, at hvis der på arbejdspladsen kan findes en, der kan afløse for eksempel en syvendedagsadventist eller et medlem af mosaisk trossamfund, der ikke kan arbejde på en sabbatsdag, så skal man tage et hensyn til medarbejderen.

Og selv hvis det skulle være tilfældet, at der ikke kan findes en afløser, så skal selve arbejdsopgaven tillige være tilstrækkelig nødvendigt til, at man stiller den medarbejder med en religiøs overbevisning ringere end andre.