Overlæge: De to dødskriterier bør erstattes af ét samlet kriterium. Selv sundhedsmedarbejdere misforstår dem

National debat og usikkerhed

Hjernedødskriteriet blev defineret i 1968 i USA. Indførelsen i Danmark 22 år senere medførte en national debat om proceduren. Den efterfølgende utryghed resulterede i en nedgang i donationsaktiviteten i de år, der fulgte.

Hjernedødskriteriet er i dag i vid udstrækning accepteret som et gyldigt dødskriterium.

Man kan dog fortsat møde den opfattelse, at en person først er rigtig død, når hjertet er holdt op med at slå. En opfattelse, der kan være med til at ’mudre’ forståelsen af organdonation, hvor maskiner sørger for, at hjertet stadig slår, selvom patienten er klinisk død.

Usikkerheden kan bunde i, at hjertedød forekommer velkendt, og det har været ukompliceret at konstatere, at vejrtrækning og hjertefunktion var ophørt: Det er noget, vi alle kan observere.

Modsat var hjernedødskriteriet nyt og kompliceret, og kun en hjernespecialist kan konstatere hjernedøden.

Utrygheden er ubegrundet.

Hjernedødskriteriet og dets konstatering er velbeskrevet i lovteksten, og det er aldrig beskrevet, at en person, der er konstateret hjernedød efter gældende regler, er vågnet op igen.

Det samme kan ikke siges om hjertedødskriteriet.

Der er ingen anvisninger i lovteksten om, hvordan hjertedøden konstateres. Det kan være årsagen til, at kriteriet misforstås – også af sundhedsprofessionelle – så man tror, at døden er indtrådt, når hjertet holder op med at slå.

Det efterlader en opfattelse af, at man kan være død, men vågne op fra døden, hvis hjertet bringes til at fungere igen.

Man kan kun dø én gang

Det er helt centralt at forstå, at døden er uoprettelig og uigenkaldelig. Man kan altså kun dø en gang.

En person, der får hjertestop, er ikke død, kun livløs. Personen er først afgået ved døden, når der ikke længere er mulighed for, at vedkommende kan vågne op igen.

Det vil sige, når hjernen er gået til grunde efter syv til otte minutter uden blodforsyning, uanset om den manglende blodtilførsel skyldes, at hjertet ikke pumper længere, eller at trykket i kraniekassen ikke tillader blod at blive pumpet til hjernen.

Internationalt er der da også sket en sammensmeltning af de to dødskriterier eksemplificeret ved WHO´s definition.

Denne siger, at døden er defineret ved permanent tab af bevidsthed og alle hjernestammefunktioner som følge af enten irreversibelt tab af cirkulation (hjertefunktion) eller en cerebral katastrofe (hjerneskade).

Det kan være årsagen til, at kriteriet misforstås – også af sundhedsprofessionelle.

Preben Sørensen
Overlæge og klinisk lektor, Aalborg Universitetshospital

Varigt ophør af hjertevirksomhed og vejrtrækning betragtes som bevis for, at hjernen er gået til grunde.

WHO´s definition på død er i dag indført i en lang række af europæiske lande, herunder både Sverige og Norge, og der er intet til hinder for, at Danmark kan følge efter. Dødskriteriet i Danmark bør moderniseres og være baseret på WHO´s definition.
Et dødskriterium baseret på hjernefunktion er entydigt, præcist og sikkert.

Befolkningens tillid til et sikkert dødskriterium er en af forudsætningerne for, at organdonation bliver accepteret i den brede befolkning.