Her gjorde jeg mig som alle andre tanker om kærligheden, karriere, familieliv og en fremtid, der lå åbent og udstrakt som de marker, jeg så ofte cyklede langs i 1980’erne. De åbne jagtmarker for min egen skaberkraft, ambition, formåen og fantasi. 

Den fantasi viste det sig, var noget, jeg fik brug for i tiden efter 1987.

Året, hvor jeg som 14-årig var ude på min triatloncykel og kørte frontalt ind i bagenden på en parkeret lastbil.

Fra den ene dag til den anden blev mit liv vendt på hovedet. Meget af min identitet og glæde i livet dengang var hængt op på at være fri og fysisk aktiv.

Det etiske dilemma, den etiske stress, frygter jeg, at vi stiller særligt unge handicappede og unge med psykiske lidelser i, hvis vi åbner op for aktiv dødshjælp

Janus Tarp
Formand, Ulykkespatientforeningen

Hvordan skulle jeg nu finde glæde og mening i tilværelsen? Hvem var jeg, og hvad kunne jeg få ud af livet? Og ikke mindst, hvordan skulle jeg kunne bidrage til samfundet og andre mennesker fra en kørestol, afhængig af en maskine, der trak vejret for mig?

Ville jeg blive en belastning for andre mennesker? For min familie, for en fremtidig partner? Var mit liv lige så meget værd som før ulykken?

Debatten og det etiske dilemma i forbindelse med lovforslaget om aktiv dødshjælp er derfor noget, jeg i en meget tidlig alder har gjort mig tanker om.

I dag priser jeg mig lykkelig over, at der var hjælp fra forældre, venner og fagpersoners råd til, hvordan jeg skulle gennemføre et universitetsstudie og i det hele tage leve som kørestolsbruger.

Jeg blev færdig som jurist i 1996 og var frivillig i Ulykkespatientforeningen, hvor jeg i dag er formand. Og det er jeg, fordi jeg, på grund af den hjælp til livet, jeg fik, fandt en vej til at leve et godt liv.

Og derfor vil jeg gerne hjælpe andre i samme situation til at få et godt liv, bare på nye præmisser. I dag er jeg ikke i tvivl i spørgsmålet om aktiv dødshjælp.

Et unødvendigt etisk dilemma

Jeg er imod, for det er hjælp til livet, jeg arbejder for og tror på, er nødvendigt.

Havde jeg haft muligheden for assisteret selvmord, da jeg var ung, er jeg ikke sikker på, hvad jeg havde gjort.

Og det etiske dilemma, den etiske stress, frygter jeg, at vi stiller særligt unge handicappede og unge med psykiske lidelser i, hvis vi åbner op for aktiv dødshjælp.

Mange unge mistrives i dag og at leve med en funktionsnedsættelse, smerter og en stor afhængighed af andre mennesker, gør ikke livet lettere, tværtimod.

Når vi begynder at afgrænse til bestemte befolkningsgrupper, som kan benytte sig af aktiv dødshjælp, siger man også, at deres liv ikke er lige så meget værd som andres

Janus Tarp
Formand, Ulykkespatientforeningen

Skal vi sætte dem i den situation, at de tænker, at samfundet godt kan undvære en som mig, for jeg bidrager ikke til det på samme måde?

For når vi begynder at afgrænse til bestemte befolkningsgrupper, som kan benytte sig af aktiv dødshjælp, siger man også, at deres liv ikke er lige så meget værd som andres.

Udover at vi lægger et unødvendigt tungt pres på vores ungdom (og andre), er jeg modstander af aktiv dødshjælp af tre bevæggrunde, som jeg mener, er grundpiller i vores samfund hvis fundament, vi eroderer:

For det første for at sikre, at alle mennesker har ret til at leve et godt liv, ud fra betragtningen, at alle menneskers liv er lige meget værd, for eksempel formuleret i FN’s Handikapkonvention fra 2006.

For det andet for at sikre sundhedsvæsnet mod forråelse. At lægers fremmeste arbejde er at redde liv ikke også tage liv.

Og for det tredje, sikre pårørendes mentale helse ved, at familie eller nære venner ikke skal stå med afgørelsen og en eventuel skyldfølelse, uanset om det var efter eget ønske.

Derfor vil jeg og Ulykkespatientforeningen advare mod en åbning for aktiv dødshjælp – kald det, hvad du vil.

Bare fordi du får mere frihed, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det fører til mere glæde, liv eller livskvalitet – måske snarere tværtimod for alle os, der kæmper for retten til at leve et liv på trods og ikke ønsker at blive udsat for det pres, et tilbud om aktiv dødshjælp er.