Da Putins kampvogne krydsede Ukraines landegrænse med fuldskalainvasionen i februar 2022, vågnede Europa op til en ny virkelighed.

I mange år havde vi europæere negligeret forsvarspolitikken.

Den fred og stabilitet, der havde kendetegnet Europa, siden Sovjetunionen styrtede i grus, var nemlig blevet en sovepude for os.

EU var som et forkælet curlingbarn, der ikke havde været vant til selv at tage ansvar for noget, men som nu skulle være i stand til at stå på egne ben ved at se de nye sikkerhedspolitiske realiteter i øjnene.

For vi kan ikke blive ved med at hvile på laurbærrene og forvente, at USA altid vil stå klar til at redde dagen. Når amerikanerne i november går til stemmeurnerne, risikerer vi, at Trump genvinder nøglerne til Det Hvide Hus.

Senest har Trump opfordret Rusland til at gøre, "hvad fanden de vil" mod ethvert Nato-land, der ikke betaler nok til sit forsvar.

Og ifølge landets forhenværende sikkerhedsrådgiver John Bolton, vil Trump sandsynligvis forsøge at trække USA ud af Nato. Det er en dårlig nyhed for alle, der går op i Europas sikkerhed.

Vi kan ikke blive ved med at hvile på laurbærrene og forvente, at USA altid vil stå klar til at redde dagen.

Mads Strange
Kandidat til Europa-Parlamentet (LA)

Men selvom Trump er en lunefuld populist, der ikke skyr nogle midler for at mele sin egen kage, kommer vi heller ikke udenom, at han har en pointe med hensyn til Europas forsvarsforpligtelser.

Alene sidste år – efter fuldskalakrigen i Ukraine var brudt ud – var det stadig 19 ud af 31 Nato-lande, der ikke betalte de aftalte to procent af BNP til forsvaret. En af de vigtigste opgaver i EU's næste valgperiode er at råde bod på dette.

For uanset om den amerikanske atomparaply foldes sammen eller ej, bliver også de europæiske nationer nødt til at have et troværdigt afskrækkende forsvar. 

Det skal ikke ske gennem en EU-hær, da det altid bør være nationalstaterne, der råder over landenes eget militær.

Men med EU kan vi få et fremragende supplement, som kan indgå i militære aktioner rundt omkring i verden, såsom i forbindelse med bekæmpelse af pirateri uden for Somalias kyst.

Det kræver, at samtlige europæiske lande investerer massivt i at opruste deres forsvar, og at der bliver pumpet flere milliarder i den europæiske forsvarsindustri.

Absurde benspænd

Lige nu står et investeringsprincip eksempelvis i vejen for, at Europas største pengetank, som sidste år investerede 660 milliarder kroner, kan understøtte forsvarsindustrien.

I fremtidens Europa har vi ikke råd til at lade denne slags forældede og virkelighedsfjerne principper stå i vejen for at sætte fart på hjulene under den industri, som er den bedste garanti for vores fred og sikkerhed.

Hertil kommer, at vi skal gøre mere for at etablere samarbejdsaftaler, som kan bidrage til at sikre den regelbaserede verdensorden.