Maj 2024

Tirsdag 7. maj

KL. 16:00
  • Debat: EU og den danske model

    Tænketanken Cevea inviterer til EU-valgmøde tirsdag 7. maj.

KL. 13:30
  • Årsmøde i Investering Danmark

    Investering Danmark afholder årsmøde tirsdag 7. april klokken 13.30 til 17.30. Fokus vil især være på de to områder "kunstig intelligens' indtog i kapitalforvaltning" og "investering i en multipolar verden".

KL. 13:30
  • EU-debatmøde på Christiansborg

    Rådet for Grøn Omstilling inviterer danske kandidater Europaparlamentsvalget til paneldebat om grøn omstilling, klima og miljø. De spørger kandidaterne ind til deres visioner og holdninger til spørgsmål inden for transport, landbrug og energi.

KL. 10:00
  • Seminar: Hvordan påvirker kommunikationen fra offentlige myndigheder demokratiet?

    Dette seminar fokuserer på offentlige myndigheders kommunikation, som en central del af diskussionen om demokrati.

Mandag 6. maj

KL. 14:00
  • Konference: Europarådet fylder 75 år

    Mandag 6. maj klokken 14.00-17.00 inviterer Folketingets delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling og Europabevægelsen til fejring af Europarådets 75-års jubilæum.

KL. 13:30
  • Konference: Fremtidens europæiske energipolitik

    Tænketanken Europa, DI Energi, Green Power Denmark og Copenhagen Infrastructure Partners inviterer til konference om det kommende Parlament og den tiltrædende Kommission samt, hvilken rolle Danmarks formandskab i henholdsvis Nordsø-samarbejdet og EU kan spille.

KL. 11:00
  • Finlands premierminister besøger Mette Frederiksen

    Mandag byder statsminister Mette Frederiksen velkommen til Finlands premierminister Petteri Orpo. De skal blandt andet tale om, hvordan støtten til Ukraine kan øges, særligt levering af ammunition og luftforsvar.

KL. 10:00
  • Kaare Dybvad og Dan Jørgensen er værter for international migrationskonference

    Regeringen holder en international konference om migrationsudfordringer. Her deltager en række beslutningstagere og eksperter fra Europa, Mellemøsten og Afrika for at diskutere nye løsninger for det europæiske asylsystem. Statsminister Mette Frederiksen holder åbningstale klokken 10.00. 

Lørdag 4. maj

KL. 8:00
  • Landsmøde: Enhedslisten

    Enhedslisten afholder landsmøde fra 4. til 5. maj.

Fredag 3. maj

KL. 9:00
  • EU-topmøde: Fødevarsektoren

    Fødevareforbundet NNF, Landbrug & Fødevarer samt Dansk Industri Fødevarer inviterer til topmøde på Christiansborg med deltagelse af blandt andet Margrethe Vestager, hvor der sættes fokus på fødevaresektorens rolle i EU.

Torsdag 2. maj

KL. 11:50
  • Høring: Fremdriften på verdensmålene i Danmark

    Folketingets 2030-netværket og 2030-panelet afholder høring om indfrielse af FN’s Verdensmål i Danmark i Landstingssalen på Christiansborg torsdag 2. maj.

KL. 8:00
  • Nordisk-afrikansk udenrigsministermøde 2024

    Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er vært, når der afholdes nordisk-afrikansk udenrigsministermøde i København 2. - 3. maj.

Onsdag 1. maj

KL. 19:00
  • Debat mellem EU-spidskandidater og EP-skolevalgsafgørelse

    Flere partiers spidskandidater mødes til debat 1. maj på Rejsby Europæiske Efterskole som optakt til europaparlamentsvalget. Ved samme lejlighed offentliggøres resultatet af EP-skolevalget, hvor over 10.000 unge i alderen 14-20 år har haft mulighed for at stemme.

KL. 8:00
  • Arbejdernes Internationale Kampdag

    Markeringen af arbejdernes internationale kampdag 1. maj sker ved en række arrangementer rundt om i landet. Blandt dagens talere er politikere som Mette Frederiksen, Pia Olsen Dyhr, Pelle Dragsted og Peter Hummelgaard og forbundsformænd som Claus Jensen, Dorthe Boe Danbjørg og Mona Striib. 

April 2024

Tirsdag 30. april

KL. 16:30
  • Debat: Fremtidens fødevareproduktion i Europa

    Alliance for Biosolutions under Dansk Erhverv og Dansk Planteværn inviterer en række kommende danske europaparlamentarikere til debat om fremtidens landbrug.

KL. 9:00
  • Paneldebat: Ni EP-kandidater om sikkerhedspolitik, klima og flygtninge

    International Debat afholder paneldebat mellem ni EP-kandidater den 30. april. Her kan man høre om blandt andet EU's sikkerhedspolitiske karakter, håndtering af klimaforandringer og ansvar for flygtningestrømme og integration.

Mandag 29. april

KL. 16:00
  • EU-valgdebat om Fremtidens EU med afsæt i Midt- og Vestjylland

    Business Region MidtVest inviterer i samarbejde med Dansk Industri til EU-valgdebat med fokus på EU's indflydelse på Midt- og Vestjylland.

  • EU-rådsmøde: Rådet for Landbrug og Fiskeri

Lørdag 27. april

KL. 14:30
  • Debat: Fremtidens biodiversitet i Europa

    Moderaterne inviterer til debat om fremtidens biodiversitet i Europa med spidskandidat Stine Bosse og biolog Anders Kofoed. 

Fredag 26. april

KL. 12:00
  • Konference: EU-strategi og forsvarsindustri i Europa

    Konferencen vil diskutere, i hvilket omfang strategien og programmet kan bidrage tilstrækkeligt til at afhjælpe de industrielle mangler, som på mange måder vil være en forudsætning for europæisk sikkerhed.