Hvor grøn er Konservatives nye leder? Her er, hvad hun sagde om landbrug, klima og miljø i valgkampen

Freder naturnationalparker

Konservative gør det af samme grund klart, at arbejdet med regeringens nye naturnationalparker kommer til at fortsætte, hvis magten skifter.

Blandt de øvrige borgerlige partier – herunder i Venstre – har der været erklæret modstand mod de større naturområder, men i 2021 sikrede Konservative og Liberal Alliance et bredt flertal bag loven om parkerne.

Det gælder også efter valget, slår Mona Juul fast.

”Der er flertal for naturnationalparkerne, og det flertal er vi en del af sammen med Liberal Alliance. Men hvis vi kan fjerne nogle af de knaster, som de andre blå partier er imod, tror jeg samtidig også på, at vi vil kunne skabe et endnu større flertal for naturen,” siger K-ordføreren, der helt konkret gerne vil åbne for en større borgerinddragelse i de områder, som regeringen har udpeget:

”Vi bakker op om, at der afsættes mange penge af til naturen, men det er enormt ærgerligt, at der er mange borgere, der ikke føler, de er blevet hørt.”

Mona Juul fortæller videre, at Konservative både har ønsker om ”mere skovrejsning, mere urørt natur og bedre grundvand”.

Hvad de ønsker helt konkret indebærer, kan miljøordføreren dog ikke rigtigt løfte sløret for.  

”Vi har ikke sat tal på,” lyder det korte svar fra Mona Juul, der dog erklærer sig klar til at lave en naturlov, der ”arbejder hen imod” at bidrage til EU’s fælles naturmål om 30 procent beskyttet natur og 10 procent strengt beskyttet natur i 2030.

Bakker op om arealstrategi

Det er ikke kun natur, som Konservative vil have mere af i landskabet.

Kort før sommer indgik partiet også i en bred aftale i Folketinget om at firedoble Danmarks produktion af sol- og vindenergi på land.

Målet med aftalen er at blive uafhængig af den russiske gas, men udbygningen af den vedvarende energi sker også af hensyn til de stigende drivhusgasudledninger nationalt og globalt.

Mona Juul kalder selv biodiversitetskrisen og klimakrisen ”de to største udfordringer i verden overhovedet – og i særdeleshed i Danmark.”

For at finde plads til de mange ønsker i landskabet bør der derfor også laves ”en plan”, mener K-ordføreren, der bakker op om at lave en national arealstrategi, som både kommuner, grønne aktører og senest også Enhedslisten har foreslået det.

”Der er brug for nogle planer for, hvordan vi kommer i mål med alle tingene, så folk også har et pejlemærke for, hvordan vi ordner det i Danmark, og hvad vi kan regne med. Det mangler vi lige nu.”

Vil ikke skære yderligere i landbrugsarealet

Du siger selv, at biodiversiteten er et kernepunkt for jer. Anerkender du, at én af hovedforklaringerne på krisen med truede arter og økosystemer er, at det danske landbrug fylder så meget, som det gør?

"Landbruget skal fylde meget i Danmark, fordi vi er et stolt landbrugsland. Vi er dygtige til det, og det er en del af vores DNA og vores tradition. Så det betyder ikke på nogen måde, at vi skal drosle ned. Vi skal bare omlægge produktionen i landbruget, så det rent faktisk også er bæredygtigt."

Vores biodiversitet er simpelthen møgringe for at sige det ligeud.

Mona Juul (K)
Klima- og miljøordfører

Men er det ikke også en del af forklaringen på problemerne med den manglende biodiversitet, at landet er så opdyrket? 

"Det er én af årsagerne til det, men der er jo heller ikke god biodiversitet på de steder, hvor vi ikke dyrker jorden. Så det er en kombination af mange ting. Landbruget skal ikke udelukkende have skylden for, at vi ikke har nok biodiversitet i Danmark."

Hvis det står til K, kommer en arealplan så til at indebære, at landbruget skal fylde mindre, end det gør i dag? 

"Jeg er ikke sikker på, at det er en god idé for hverken det ene eller det andet. Jeg kan ikke se, hvorfor landbruget skal fylde mindre,” siger Mona Juul, der dog ikke afviser, at der som i tilfældet med lavbundsjorderne kan være arealer, som kan udtages, hvis det ”ikke giver mening at opdyrke dem alligevel”.

Hun anerkender også, at landbruget i de kommende år vil komme til at fylde mindre som konsekvens af sidste års brede landbrugsaftale, som Konservative også er med i.

Aftalen tæller blandt andet udtagning af lavbundsjorder, omlægning til økologi, implementering af brakkrav og ønsker om mere planteproduktion, der optager mindre plads.

”Men det sker på en ordentlig måde, hvor der også følger erstatning med, og man kan drive sin virksomhed, så vi kan fortsætte vores stolte traditioner,” siger Mona Juul, der derfor også præciserer, at landbruget ifølge Konservative ikke skal fylde "mindre end det, som allerede er aftalt".

Vil lytte til eksperter og blive klogere

Professor Jørgen E. Olesen argumenterer for, at hvis man skal nå klima- og naturmålene, bliver man nødt til at tage 300.000 hektar jorder ud af landbrugsdrift, men til gengæld øge udbyttet på de tilbageværende arealer. Hvad tænker K om det?

"Det er super dejligt, når der er fagfolk, som kan give os nogle input. Politikere er ikke fagfolk, så vi skal lytte til eksperterne og så finde ud af, hvad der er muligt, og hvornår og hvordan. Den dialog er Konservative klar til at indgå i."

Hvor tænker I, at man ellers skal kunne finde plads til naturen, hvis det ikke skal være i landbruget?

"Det er noget af det, som vi skal blive klogere på efter valget. Det vil jeg simpelthen ikke pege på her. Når politikere i en valgkamp begynder at pege noget ud, begynder folk at blive nervøse. Den usikkerhed vil jeg ikke være med til at skabe, før vi har fået kigget ordentligt på, hvad der er klogest at gøre." 

Jeg er med på, at I gerne vil have eksperterne til at hjælpe jer med beslutningerne, men hvad tænker K om det, som Jørgen E. Olesen fremlægger? Er det noget, som I vil kunne være med til?

"Det ved jeg ikke. Men jeg vil gerne kigge på det. Bare fordi der er valg, skal man ikke kunne sige ja eller nej til alt muligt. Man skal nogle gange lige have lov til at tænke over det."

Det kunne jo være, at der var nogle potentielle vælgere, der gerne ville have et svar på det. Men det har du ikke?

"Det har jeg ikke, nej,” siger Mona Juul.