Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL vil have tal på antibiotika-bøder til svineproducenter

SPØRGSMÅL: Enhedslisten beder fødevareministeren oplyse, hvor mange svineproducenter, der har modtaget bøder for ikke at overholde krav om særlige foranstaltninger til nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger.

V: Kan landbruget blive mere miljøvenlig?

SPØRGSMÅL: Ifølge Landbrugsavisens artikel "Forskere: Reducering i kvælstof har ramt en mur" fra den 21. oktober 2014 konkluderer Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), at landbrugets påvirkning af miljøet er reduceret til et niveau, hvor det kan blive vanskeligt at reducere mere. Venstre vil vide, om miljøministeren deler vurderingen.

EL: Har L&F ansvar over for økologiske æbleavlere?

SPØRGSMÅL: Enhedslisten beder miljøministeren vurdere rimeligheden af, at Landbrug & Fødevarer ikke mener, at organisationen er forpligtet til at yde erstatning til økologiske æbleavlere, hvis de får deres høst forurenet med prosulfocarb.

SF: Ministerierne skal sætte fart på energireduktion

SPØRGSMÅL: Statens energiforbrug i 2013 var kun ca. 1,8 pct. lavere end i 2006. Steen Gade (SF) mener derfor, at der sjuskes med indberetningerne fra nogle ministerier. Der skal derfor ske noget drastisk for at nå målet på 14 pct. reduktion i 2020. Ministerierne bør straks gå i gang med at indføre miljø- og energiledelse, lyder det fra SF'eren.

DF: Hvad mener regeringen om KL-forslag om landbrugsstøtte?

SPØRGSMÅL: DF beder om regeringens holdning til, at KL og Landdistrikternes Fællesråd foreslår, at en del af den omlagte landbrugsstøtte – som skal gå til udvikling i landdistrikterne – skal øremærkes til at forbedre bredbånds- og mobildækningen i landets yderområder.