Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

DF: Har Gjerskov misforstået grundloven?

SPØRGSMÅL: Er det ministerens opfattelse, at Fødevareministeriet har overtaget Folketingets rolle som lovgivende magt i Danmark, som det står i grundloven, og mener ministeren ikke, at regeringen og ministerierne er en del af den udøvende magt?

V ryster på hovedet: Afgifterne på fødevarer koster arbejdspladser

SPØRGSMÅL: Hvordan kan ministeren sige, at det er en god prioritering at hæve afgifterne på usunde fødevarer og nydelsesmidler, når vi kan se, at grænsehandlen stiger på den bekostning, hvilket er til skade for den danske økonomi og danske arbejdspladser?

V: Afgifter på usunde fødevarer begynder at ramme detailhandlen

SPØRGSMÅL: Hvordan vil ministeren forklare, at COOP kan meddele, at salget af øl og vin siden nytår, hvor regeringen indførte højere afgifter på usunde fødevarer og nydelsesmidler, er faldet med 7 pct. over hele landet, og at det særligt er detailbutikkerne i Sønderjylland, der rammes hårdest af mindre salg?

Venstre efterlyser fejlfrit kortmateriale

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oplyse, hvornår hun forventer, at der foreligger et fejlfrit og retvisende kortmateriale, som kan danne udgangspunkt for ansøgninger til NaturErhvervstyrelsen efter randzonelovens § 5 (5%s loftet).

V vil have tal på anmærkninger

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oplyse det samlede antal anmærkninger i forbindelse med kontrol fordelt på de forskellige fødevareregioner.

V kigger på fejl på husdyrgodkendelse.dk

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes gøre rede for de hyppigste fejl og mangler i www.husdyrgodkendelse.dk og anvise, hvordan og hvornår ministeren forventer, at disse fejl er udbedret?

EL vil have indsigt i EU-korrespondance om muslingefiskeri

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er rimeligt, at der ikke kan opnås aktindsigt i korrespondancen mellem EU-Kommissionen og Danmark om konsekvensvurdering og tilladelse til muslingefiskeri i Natura 2000-området i Limfjorden?

V kræver politisag efter læk

SPØRGSMÅL: Er der en særlig grund til, at ministeren ikke ønsker at foretage en politianmeldelse af, at en liste udarbejdet af SKAT med personfølsomme oplysninger om 120 landmænd og maskinstationer er lækket til pressen, jf. ministerens svar på spørgsmål S 2600 af 15. marts 2012?