Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

R: Hvad mente Lunde Larsen med kvælstof-spørgsmål?

SPØRGSMÅL:

I folketingsåret 2012-2013 spurgte den nuværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) den daværende fødevareminister: "Hvad er ministerens holdning til, at der ikke er behov for at reducere kvælstofudledningen". Ida Auken (R) beder nu ministeren forklare, hvad han mente med det spørgsmål.

ALT: Udvandes forbrugertilliden til mærkningsordninger?

SPØRGSMÅL:

Alternativet vil vide, om miljø- og fødevareministeren frygter, at man udvander forbrugertilliden til mærkningsordninger generelt, "når velfærdsmærket for dansk svineproduktion ifølge aktører omfatter stort set hele den danske svineproduktion."

EL: Ender regningen for ny gødningsnorm hos forbrugerne?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten vil vide, om den nye miljø- og fødevareminister er enig med Aalborg Kommune og forskere ved biologisk institut ved Købehavns Universitet i, at en ændret gødningsnorm vil betyde, at der skal gennemføres dyrkningsrestriktioner på flere arealer for at fastholde beskyttelsen af drikkevandet, og at regningen vil ende hos forbrugerne.

EL kræver svar om forfalsket honning fra Kina

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder miljø- og fødevareministeren vurdere, hvor meget konklusionerne og offentliggørelsen af viden om fødevaresnyd med forfalsket honning fra Kina er blevet forsinket som følge af "ministerens indblanding".

 

R: Kan regeringen kalde landbrugspakken klimaneutral i 2020?

SPØRGSMÅL:

Radikale undrer sig over, at miljø- og fødevareministeren indregner kulstoflagring, som et initiativ i landbrugspakken. Her hører den ikke hjemme, mener partiet, som beder ministeren svare på, om landbrugspakken vitterligt er klimaneutral i 2020.

 

S: Bør forskning i landbrugsdyr have hjemme i København?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne vil vide, uddannelsesministeren principielt mener, at et forskningscenter, der har landbrugsdyr som forskningsområde, er optimalt placeret i Storkøbenhavn eller andre større byer.