DF: Hvad kostede måltidstænketanken?
SPØRGSMÅL: DF kræver svar på, hvad fødevareministerens såkaldte måltidstænketank har kostet, og hvornår måltidstænketanken vil offentliggøre dens resultater.
Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget
SPØRGSMÅL: DF kræver svar på, hvad fødevareministerens såkaldte måltidstænketank har kostet, og hvornår måltidstænketanken vil offentliggøre dens resultater.
SPØRGSMÅL: Venstre beder statsministeren vurdere, om fødevareminister Dan Jørgensens (S) engagement i COOP Hjallese er i overensstemmelse med Statsministeriets retningslinjer, som foreskriver, at en minister ikke må støtte udvalgte virksomheder eller fungere som reklamesøjle for kommercielle foretagender.
SPØRGSMÅL: Venstre beder fødevareministeren bekræfte, at der er færre pesticidrester i dansk produceret frugt og grønt end i importerede frugt og grønt fra både EU og tredjelande.
SPØRGSMÅL: Fødevareministeren har ifølge Venstre tidligere har talt for "bagatelgrænser" i relation til Fødevarestyrelsens arbejde. Partiet vil derfor vide, om det er rimeligt, at en virksomhed står til en bøde på 10.000 kr. for på en hjemmeside at have noteret næringsindholdet i et saltprodukt forkert.
SPØRGSMÅL:
Enhedslisten beder udenrigsministeren redegøre for, hvordan og med hvilket resultat civilsamfundet er blevet inddraget forud for mødet i FN's Commission on Narcotic Drugs den 9.-17. marts 2015, samt hvilken konkret betydning denne inddragelse har haft for det danske bidrag.
SPØRGSMÅL: Venstre beder miljøministeren forklare, om det gør en forskel miljømæssigt, om et § 3-område gødskes med gylle fra konventionelt brug af en økologisk landmand frem for af en konventionel landmand.
SPØRGSMÅL: Venstre beder miljøministeren kommentere artiklen ”Landboformand: Miljøministeren skaber splid blandt landmænd” (Effektivt Landbrug d. 4. marts 2015, sektion 1 side 4), og i den forbindelse redegøre for og begrunde hvorfor der er forskel på reglerne for landmændene som det beskrives i artiklen.
SPØRGSMÅL: Enhedslisten beder fødevareministeren oplyse, om de aflivninger af pattegrise der foregår på optagelser lagt på nettet bl.a. af TV2 News er lovlige efter danske regler (http://nyhederne.tv2.dk/2015-02-25-staerke-billeder-saadan-bliver-smaagrise-aflivet).
SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti beder fødevareministeren oplyse de samlede omkostninger for det offentlige for fødevarekontrollen i Danmark samt omkostningerne for det offentlige for fødevarekontrollen i henholdsvis Norge og Sverige.
SPØRGSMÅL: DF vil vide, om miljøminister Kirsten Brosbøl (S) mener, at danske fiskere vil være ligestillede med fiskerne i nabolandene efter forbud mod blyholdige blyliner.