Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

V savner klarhed over kompensation ved randzoneloven

SPØRGSMÅL: Mener ministeren ikke, at forarbejderne til randzoneloven, hvoraf det klart fremgår, at der skal indføres en kompensationsordning sammen med loven, juridisk forpligter ministeren til at sikre, at der bliver udbetalt kompensation?

EL: Hvordan vurderer DTU pesticid-risiko?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes redegøre for, hvordan DTU konkret gennemfører en vurdering af risikoen for indtaget af pesticider, hvor der tages højde for kombinationseffekter i forbindelse med stillingtagen til EU-forslag om ændrede grænseværdier for indholdet af pesticider i fødevarer.

DF vil undgå EU-sanktioner imod færøsk fiskeri

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oplyse, om der fortsat er planer om at indføre EU sanktioner imod Færøerne pga. strid om fiskekvoter, og i bekræftende fald hvilke sanktioner vil der i givet fald være tale om, hvor langt henne i forløbet er EU og Færøerne, og hvordan arbejder den danske regering for at forhindre EU sanktioner imod Rigsfællesskabet?

V: Overimplementerer vi EU-lovgivning for gylle-alarmer?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der fra 2013 er indført krydsoverensstemmelseskrav på alarmer på gyllebeholdere og er ministeren bekendt med lignende krav i andre EU-lande, eller det et udtryk for, at Danmark vælger at overimplementere EU-lovgivningen?

V: Hvilke konsekvenser vil EU-tilskud til skolefrugtordningen få?

SPØRGSMÅL: Naturerhvervsstyrelsens forslag om EU-tilskud til skolefrugtordningen, hvor forhøjes tilskuddet forhøjes på økologisk frugt, betyder reelt kun tilskud til økologisk frugt fremover. Kan ministeren bekræfte, at det holder sig sådan?

V: Hvad koster udenlandsk frugt i danske arbejdspladser?

SPØRGSMÅL: Ifølge de danske økologiske frugtavleres egne oplysninger er en normal dansk økologisk frugthøst på ca. 10 mio. stykker frugt om året. Via den danske skolefrugtordning blev sidste år uddelt ca. 14 mio. stykker frugt. Mener ministeren, at det er rigtigt, at vi på den måde kommer til at importere udenlandsk frugt, og hvilke konsekvenser har det for beskæftigelsen og omsætningen i dansk frugtavl?”

Medie: ”Sprøjtegift i 99 procent af danske børns urin”

SPØRGSMÅL: Kan ministeren bekræfte, at de rester af sprøjtegift, der er blevet målt i danske børns urin hovedsageligt stammer fra udenlandsk frugt og grøn, jf. artiklen ”Sprøjtegift i 99 procent af danske børns urin” fra www.ing.dk af 6. maj 2013?