Borgmestre og rådmænd: Regeringen bør styrke kulturhusene og oprette regionale kulturcentre

Kulturturismen er voksende, og det er netop blevet besluttet af Erhvervsfremmebestyrelsen at undersøge de danske kulturhuses og -miljøers rolle i turisme- og oplevelsesøkonomien. For eksempel har Kulturhuset Maltfabrikken i Ebeltoft omkring 500.000 besøgende om året, hvoraf 377.000 er turister.

Kulturhusenes mangfoldighed er imidlertid også deres akilleshæl i forhold til statslig støtte.

Den statslige støtte er grundlæggende struktureret i siloer omkring de enkelte kunstarter. Der er penge til musik, billedkunst, teater og så videre. Aktører som arbejder med flere genrer, og ofte på tværs af disse, passer ikke ind i systemet.

Kulturhusene klarer sig på en blanding af kommunal støtte og indtægter fra eksempelvis udleje af lokaler, cafedrift og indtægter fra arrangementer, mens de på grund af silotænkningen er afskåret fra at søge mange af de puljer, som staten har afsat til kulturlivet.

Udvikling af regionale kulturcentre

Kulturhusene repræsenterer en stor mangfoldighed i både størrelse, faciliteter og aktiviteter.  Mange kulturhuse er mindre enheder, der drives udelukkende af frivillige. Det største, kulturcentrene, løfter store og komplekse opgaver med små organisationer.

Vi vil anbefale at bygge videre på de positive erfaringer fra kulturhusene, så der skabes øget udvikling med plads til at tænke på tværs af traditionelle siloer.

Staten vil kunne bidrage til udviklingen af et bredt og mangfoldigt udbud af aktiviteter i kulturcentre af høj kvalitet. 

Derfor foreslår vi en national ordning for støtte til det, vi vil betegne som ”regionale kulturcentre”. Staten skal selvfølgelig kun støtte kulturcentre, som får en tilsvarende støtte fra kommunerne. Noget for noget.

På statsligt niveau har man tradition for at understøtte udvalgte aktører på det kulturelle område, der sikrer et regionalt tilbud, som et supplement til kommunernes lokale støtte til kulturaktiviteter.

Det ses for eksempel med støtteordningerne for regionale spillesteder og egnsteatre samt støtte til videnspædagogiske aktivitetscentre. Denne metode kan med fordel udbygges til at omfatte regionale kulturcentre.

Nu bør regeringen handle konkret, og styrkelsen af kulturhusene gennem en støtteordning for regionale kulturcentre er et oplagt værktøj til formålet

Fem borgmestre og to rådmænd

Statslig støtte til regionale kulturcentre vil bygge videre på de gode erfaringer med de markante kulturcentre, som er blevet etableret i tidligere industribygninger i flere kommuner, for eksempel Helsingør (Kulturværftet - Toldkammeret), Holstebro (Slagteriet), Odense (Kulturmaskinen – Brandts Klædefabrik), Syddjurs (Maltfabrikken), Vejle (Spinderihallerne) og Aarhus (Godsbanen).

Kulturcentrene er populære hos brugerne, både professionelle og amatører, og hos besøgende fra både kommunen, nabokommuner og turister.

Regionale kulturcentre skal være en unik størrelse i kulturlandskabet, fordi de går på tværs af faglige miljøer og på tværs af mange politikområder.

Kulturcentrene bevæger sig på tværs af iværksætteri, foreningsaktiviteter, rum for skabende kunst som teater, dans, musik eller åbne værksteder, by og landdistriktsudvikling, beskæftigelsesfremme og turismeoplevelser.

Rammerne for kulturcentrene

Vi forestiller os en model, hvor de regionale kulturcentre udpeges i fireårige perioder.

Det statslige tilskud skal have effekt på indsatsen i det enkelte kulturcenter, men ikke være for omfattende en ekstraudgift for staten.

Vi tænker, at niveauet skal være i omegnen af to - fire millioner kroner årligt per kulturcenter, som skal matches af kommunen.

I udgangspunktet skønner vi, at der skal være cirka ti regionale kulturcentre i Danmark. Der skal naturligvis opstilles en række krav, som definerer, hvad et regionalt kulturcenter skal leve op til – det kan for eksempel være:

• at der produceres kunst på stedet, det er ikke nok at være et spillested
• at der samarbejdes på tværs af kunstgenrer og mellem kultursektoren og andre sektorer
• at kulturcentret er grobund for iværksætteri og nye lokale arbejdspladser – primært indenfor de kreative erhverv
• at stedet understøtter lokale og regionale vækstlagsmiljøer og arbejde med talent- og kompetenceudvikling
• at kulturcentret indgår i et tæt samspil med det omliggende samfund og er med til at fremme fællesskaber. Et regionalt kulturcenter skal se det som sin opgave at bidrage til udviklingen af sit område.

Vi er helt enige i regeringens kulturpolitiske ambition om, at ”kunsten skal fylde mere for flere”. Nu bør regeringen handle konkret, og styrkelsen af kulturhusene gennem en støtteordning for regionale kulturcentre er et oplagt værktøj til formålet.