Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Lilleholt: Vi vil arbejde på at udvide istjenesten

SVAR:

ISTJENESTE: Energi-, forsynings- og klimaministeren svarer Aaja Chemnitz Larsen (IA), at han er opmærksom på interessen for en udvidelse af istjenesten, og at han derfor vil arbejde på at udvide den. Han oplyser, at der ikke er truffet beslutning om finansieringen af udvidelsen af istjenesten. 

Claus Hjort: Russiske krænkelser "vækker bekymring"

SVAR:

RUSLAND: Forsvarsministeren svarer Marie Krarup (DF), at krænkelser af det danske luftrum ikke i sig selv vækker bekymring, men i sammenhæng med den ulovlige annektering af Krim-halvøen mm. er der tale om en mere uforudsigelig sikkerhedssituation, som vækker bekymring.

Claus Hjort: Sådan tager Forsvaret hensyn til grønlandske borgere

SVAR:

FORSVAR: Forsvarsministeren oplyser til Aaja Chemnitz Larsen, at Arktisk Kommando har været i dialog med borgerne i Arsuk, og man vil i fremtiden foretage flere justeringer for at imødekomme borgernes ønsker om en mindre generende tilstedeværelse fra militæret.

Kristian Jensen: Frontex-budget tredoblet siden 2014

SVAR:

FRONTEX: Finansministeren oplyser til Søren Søndergaard (EL), at udgifterne til Frontex i 2017 beløb sig til 280,6 millioner euro. EU-Kommissionen foreslår, at budgettet til Frontex i 2020 skal ligge på 946,7 millioner euro og i 2027 på 1.992,7 millioner euro.