April 2024

Tirsdag 30. april

KL. 7:00
  • Afslutning: Trivselskommissionens folkehøring

    Trivselskommissionens folkehøring, der har kørt online fra torsdag 8. februar, lukker for bidrag tirsdag 30. april.

KL. 9:00
  • Paneldebat: Ni EP-kandidater om sikkerhedspolitik, klima og flygtninge

    International Debat afholder paneldebat mellem ni EP-kandidater den 30. april. Her kan man høre om blandt andet EU's sikkerhedspolitiske karakter, håndtering af klimaforandringer og ansvar for flygtningestrømme og integration.

Maj 2024

Onsdag 1. maj

KL. 8:00
  • Arbejdernes Internationale Kampdag

    Markeringen af arbejdernes internationale kampdag 1. maj sker ved en række arrangementer rundt om i landet. Blandt dagens talere er politikere som Mette Frederiksen, Pia Olsen Dyhr, Pelle Dragsted og Peter Hummelgaard og forbundsformænd som Claus Jensen, Dorthe Boe Danbjørg og Mona Striib. 

KL. 19:00
  • Debat mellem EU-spidskandidater og EP-skolevalgsafgørelse

    Flere partiers spidskandidater mødes til debat 1. maj på Rejsby Europæiske Efterskole som optakt til europaparlamentsvalget. Ved samme lejlighed offentliggøres resultatet af EP-skolevalget, hvor over 10.000 unge i alderen 14-20 år har haft mulighed for at stemme.

Torsdag 2. maj

KL. 8:00
  • Nordisk-afrikansk udenrigsministermøde 2024

    Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er vært, når der afholdes nordisk-afrikansk udenrigsministermøde i København 2. - 3. maj.

KL. 10:20
  • Overrækkelse: H.M. Dronning Margrethe modtager jubilæumsgave

    Nu overrækkes den gave, som H.M. Dronning Margrethe modtog i anledning af sit 50-års regeringsjubilæum. Gaven, et kunstværk ved Nordatlantens Brygge, overrækkes den 2. maj med deltagelse af Dronning Margrethe, Folketingets formand, kulturministeren og kunstnerne bag værket.

KL. 11:50
  • Høring: Fremdriften på verdensmålene i Danmark

    Folketingets 2030-netværket og 2030-panelet afholder høring om indfrielse af FN’s Verdensmål i Danmark i Landstingssalen på Christiansborg torsdag 2. maj.

Fredag 3. maj

  • FN's internationale dag for pressefrihed

KL. 13:00
  • Bisættelse: Branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien Lærke Flader (57)

    Branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien under DI, cand.oecon. Lærke Flader er død efter længere tids kræftsygdom, kun 57 år gammel, og skal bisættes.

KL. 14:00
  • Debatarrangement: Retningen for Danmarks udviklingssamarbejde

    I anledning af lanceringen af redegørelsen for dansk udviklingssamarbejde for 2023, åbner ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), op for debat om, hvor dansk udviklingssamarbejde bevæger sig hen. Arrangementet forgår 3. maj i Altingets gård.

Lørdag 4. maj

KL. 8:00
  • Landsmøde: Enhedslisten

    Enhedslisten afholder landsmøde fra 4. til 5. maj.

Søndag 5. maj

KL. 8:00
  • Flagdag: Befrielsesdagen

    Årsdagen for Danmarks befrielse i maj 1945, hvor det nazistiske Tyskland kapitulerede.

Mandag 6. maj

KL. 8:00
  • Kongeparret besøger Sverige

    Deres Majestæter Kongen og Dronningen besøger i forsommeren Sverige som led i en større rundrejse i Norden den 6.-7. maj.

KL. 14:00
  • Konference: Europarådet fylder 75 år

    Mandag 6. maj klokken 14.00-17.00 inviterer Folketingets delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling og Europabevægelsen til fejring af Europarådets 75-års jubilæum.

Onsdag 8. maj

KL. 13:00
  • Spørgetid med ministrene

    Onsdag 8. maj klokken 13 er der spørgetid med ministrene i folketingssalen.

Torsdag 9. maj

KL. 8:00
  • Flagdag: Kristi Himmelfartsdag

    9. maj er det Kristi Himmelfartsdag.

KL. 8:00
  • Europadagen 2024

    Dagen er en markering af årsdagen for den historiske "Schumanerklæring", der i korte træk er dokumentet, der dannede fundamentet for Den Europæiske Union.

KL. 10:00
  • Nordisk Talefest

    9-11. maj samles norske, svenske og danske unge i Bergen i Norge til Nordisk Talefest.

Lørdag 11. maj

KL. 8:00
  • Landsmøde 2024: Alternativet

    Alternativet afholder landsmøde mellem 11. og 12. maj 2024 i Odense Kongrescenter.