Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Eksminister efterlyser klimaredegørelse

SPØRGSMÅL:

Tidligere klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R) beder den nuværende energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) oplyse, hvornår han vil fremlægge sin årlige klimapolitiske redegørelse til Folketinget.

DF: Skal der ændres i vindmøllebekendtgørelsen?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder miljø- og fødevareministeren oplyse, om der vil ske ændringer af vindmøllebekendtgørelsen set i lyset af, at vindmøllerne bliver større og større. Partiet ønsker samtidig svar på, om der vil ske ændringer i bekendtgørelsen vedrørende støj fra vindmøller.

Alternativet vil frede eksisterende klima- og miljøprojekter

SPØRGSMÅL:

Alternativet beder energi og klimaministeren garantere, at der ikke lukkes for klima- og miljøprojekter, som allerede er igangsat. Spørgsmålet er stillet på baggrund af oplysningerne om regeringens bebudede besparelser på 340 mio. kroner på klima- og miljøområdet.

 

Alternativet: Bliver det dyrere at reducere drivhusgas i transport- og landbrugssektoren?

SPØRGSMÅL:

Alternativet beder – med henvisning til regerings udmelding om at sænke reduktionsmålsætningen af drivhusgasser fra 40 procent til 37 procent i 2020 i forhold til 1990 – energiministeren garantere, at det ikke bliver dyrere for Danmark at reducere drivhusgasudledninger i 2030 og 2050 i henholdsvis transportsektoren og landbruget.

DF: Medvirker DONG til social dumping ved milliard-byggeri?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder beskæftigelsesministeren kommentere artiklen fra Fagbladet 3F den 6. maj 2015: ”DONG-firma løber fra kæmperegning”. Ministeren skal herunder redegøre for, om den beskrevne praksis vedrørende social dumping er i overensstemmelse med dansk lovgivning.

Auken: Har klimaet indflydelse på dansk kornproduktion?

SPØRGSMÅL:

Ida Auken (R) beder miljø- og fødevareministeren svare på, om det danske klima har indflydelse på den danske kornproduktion sammenlignet med det centraleuropæiske klimas indflydelse på kornproduktionen i Centraleuropa.

 

SF ønsker overblik over private elbiler

SPØRGSMÅL:

SF beder skatteministeren oplyse, hvordan andelen af privat indregistrerede elbiler fordeler sig på mærke og model, hvor der også er indregistreret en eller flere brændstofbiler i den pågældende husstand.