Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Lidegaard skal redegøre for udtalelser om fjernaflæste elmålere

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, om han er enig med Energitilsynets Rune Moesgaard, som til TV2 Midtvest den 2. januar 2013 forklarede, at det netop i 2012 og ikke i 2011 var nødvendigt at straffe selskaber, som opsætter fjernaflæste elmålere, fordi »nu har fjernaflæste målere, de har eksisteret så længe, så nu er det sådan en almindelig ting i forbindelse med driften af et elnet«?

V vil have status på GoGlobal-samarbejdet

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes redegøre for, hvor langt regeringen er nået med at styrke GoGlobal-samarbejdet, herunder at forbedre virksomhedernes kendskab til GoGlobal-organisationernes tilbud, og navnlig målrette markedsføringen af GoGlobal over for smv-segmentet, jf. regeringens vækstmarkedsstrategi fra maj 2012.

EL: Hvad har vi lært af Deepwater Horizon?

SPØRGSMÅL: Kan ministeren fremlægge eksempler på, hvad det er for konkrete tiltag, der ifølge Offshoresikkerhedsrådet er gennemført for at reducere de sikkerhedsmæssige risici ved olie- og gasaktiviteterne på offshoreanlæg som opfølgning på Deepwater Horizon ulykken.

LA vil have tal på kommende CO2-besparelse

SPØRGSMÅL: Vil ministeren oplyse, hvilke tal for udledning af drivhusgasser – angivet som kg CO2 per enhed af nedre brændværdi – man i regeringen regner med ved beregning af den opnåede CO2-besparelse ved at erstatte kul og naturgas med biomasse og specielt importerede træpiller ved produktion af el og fjernvarme?

V-ordfører vil have tal på statsstøtte til vedvarende energi

SPØRGSMÅL: Vil ministeren oversende en oversigt, der viser, hvor meget henholdsvis landvindmøller, havvindmøller 70 ø, havvindmøller 105 ø, biomasse og biogas årligt har fået i statsstøtte i perioden 2000-2011, samt hvor meget hver af de angivne VE-teknologier årligt har eksporteret for i samme periode?

V-ordfører kræver svar om atomaffald

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer hun har taget efter mødet den 21. november 2012 om håndtering af det danske atomaffald – bl.a. med hensyn til undersøgelse af udenlandsk slutdepot eller et overjordisk mellemlager?

EL vil stoppe fjernvarmeselskabernes rente-gevinst

SPØRGSMÅL: Vil ministeren tage initiativ til at ændre lovgivningen, sådan at der sættes en stopper for, at fjernvarmeselskaberne kan kræve forrentning af selskabets indskudskapital hos brugerne, selv om denne indskudskapital er betalt af fjernvarmebrugerne selv?