Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

DF: Er ministrene enige om betalingsringens CO2-effekt?

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig med klima- og energiminister Martin Lidegaard, når denne i Jyllands-Posten den 9. oktober 2011 giver udtryk for, at en betalingsring omkring København ikke vil give ret megen CO2-reduktion?

DF kigger energipolitikken efter i sømmene

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang den forventede prisstigning på fossile brændsler på kort og mellem lang sigt (frem til 2020-2025) og på lang sigt (frem mod 2050) reflekteres i regeringens arbejde med at udvikle en ny energipolitik for Danmark?

Arbejderen: Studerende skal finde olie til Mærsk

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens kommentar til artiklen af 9. november 2011 i Arbejderen »Studerende skal finde olie til Mærsk«, hvoraf det fremgår, at forskere fra Københavns Universitet og Maersk Oil skal undervise studerende i at blive bedre til at udvinde olie i Nordsøen?

V: Tilskud til energirenovering strider mod forsigtighedsprincip

SPØRGSMÅL: Hvorledes mener ministeren, at regeringens forslag om, at der afsættes en tilskudspulje på 500 mio. kr. i 2013 og 2014 til energirenovering af boliger, er i overensstemmelse med det forsigtighedsprincip, som regeringen beskriver i sit regeringsgrundlag?

Skal alle lovforslag - som lovet - klimavurderes?

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig med erhvervs- og vækstministeren i, at alle regeringens lovforslag bør klimavurderes, som erhvervs- og vækstministeren gav udtryk for i DR's P1 Morgen den 31. august 2011 – og vil ministeren vurdere, hvilken klimaeffekt den øgede grænsehandel, som regeringens skattepolitik betyder, vil have?

Forsker advarer mod lavere bilafgifter

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig med trafikforsker ved Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, der på baggrund af sin forskning konkluderer, at lavere priser på brændstoføkonomiske biler fører til, at antallet af biler samlet set stiger?

DF efterlyser pjece om husstandsvindmøller

SPØRGSMÅL: Vil ministeren oplyse, hvornår Naturstyrelsen forventes at færdiggøre den omtalte pjece til kommunerne om planlægning for husstandsvindmøller?

V savner strategi for energieffektive køretøjer

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oplyse tidsperspektivet for, hvornår regeringen vil fremlægge strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, el-biler m.v. som bebudet i regeringsgrundlaget.

EL undrer sig over "gæsteprincippet"

SPØRGSMÅL: Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at en kommune og dennes forsyningsselskab/er på basis af gæsteprincippet i forbindelse med statslige anlægsprojekter i den pågældende kommune skal afholde udgifterne til flytning af fjernvarmeledninger, naturgasrør, elkabler, vand og spildevandsledninger, fiberkabler m.v.?