Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

S: Bekymrer partikeludledning fra busser miljøministeren?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokratiet vil vide, om miljø- og fødevareministeren finder det bekymrende, at en stikprøve foretaget af Det Økologiske Råd viser, at nogle busser med nye filtre i Hovedstadsområdet gav overraskende høje partikeludledninger.

Udvalg: Hvordan vil S-udspil påvirke CO2-udledningen?

SPØRGSMÅL:

Finansudvalget beder energi-, forsynings- og klimaministeren redegøre for effekten på udledningen af CO2 i 2025, hvis alle tiltag gennemføres som beskrevet i Socialdemokratiets oplæg til forhandlingerne om regeringens 2025-plan.

EL: Hvordan er aftalen med Mærsk om olie og gas?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten vil vide, om aftalen mellem staten og Mærsk om Mærsks eneretsbevilling på de væsentligste dele af olie- og gasforekomsterne i Nordsøen kan fortsætte, hvis Mærsk sælger sine olieaktiviteter fra.

 

Udvalg: Hvor mange grønne arbejdspladser vil S-udspil skabe?

SPØRGSMÅL:

Finansudvalget beder finansministeren redegøre for, hvor mange flere såkaldte ’grønne arbejdspladser’, der vil blive skabt i 2025, hvis alle tiltag gennemføres som beskrevet Socialdemokratiets oplæg til forhandlingerne om regeringens 2025-plan.

EL: Hvor mange elbiler regner man med at sælge i 2016?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder skatteministeren redegøre for, om forventningerne stadig er, at salget af eldrevne køretøjer vil udgøre ca. 1.800 stk. i 2016, når tal fra De Danske Bilimportører viser, at tallet er på under 500 solgte elbiler i perioden januar-august 2016.

 

Ordførere: Hvornår ratificerer EU Parisaftalen?

SPØRGSMÅL:

Pia Olsen Dyhr (SF), Andreas Steenberg (RV), Jens Joel (S), Maria Reumert Gjerding (EL) og Christian Poll (ALT) beder energi-, forsynings- og klimaministeren levere en tidsplan for EU’s ratifikation af Parisaftalen.