Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL: Hvordan undgår vi himmelflugt på fjernvarmeprisen?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) kommentere henvendelsen af 17. marts 2016 fra Dansk Fjernvarme til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget angående løsningsbidrag, så fjernvarmeprisen ikke stiger med 2,5 mia. kroner.

DF: Påvirker havmøllepark turismen ved Søndervig?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder energi-, forsynings- og klimaministeren oplyse, hvor mange der er beskæftiget med turisme i Ringkøbing-Skjern Kommune, og hvad antallet forventes at falde til, hvis man opfører en havmøllepark tæt på stranden ved Søndervig.

S: Hvem bruger samme fjernkøling som HOFOR?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder energi-, forsynings- og klimaministeren oplyse, om den form for fjernkøling, som HOFOR Fjernkøling anvender, benyttes andre steder i Danmark.

LA kræver svar om forventede elpriser

SPØRGSMÅL:

Liberal Alliance beder energi-, forsynings- og klimaministeren "oplyse og dokumentere", hvor meget han forventer elprisen vil falde for forbrugerne på den konkurrenceudsatte del af elregningen som følge af en forventet skærpet konkurrence.

 

R: Kan regeringen kalde landbrugspakken klimaneutral i 2020?

SPØRGSMÅL:

Radikale undrer sig over, at miljø- og fødevareministeren indregner kulstoflagring, som et initiativ i landbrugspakken. Her hører den ikke hjemme, mener partiet, som beder ministeren svare på, om landbrugspakken vitterligt er klimaneutral i 2020.

 

S: Udsætter regeringen PSO-løsning?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) oplyse, om regeringen har besluttet at udsætte en PSO-løsning til efteråret.

 

DF: Skal beslutning om kystnære havmølleparker udskydes?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti ønsker svar på, om energi-, forsynings- og klimaministeren vil sikre, at beslutningen om placeringen af kystnære havmølleparker udskydes, til der politisk er forhandlet en alternativ finansiering af PSO på plads.