Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

S: Hvem bruger samme fjernkøling som HOFOR?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder energi-, forsynings- og klimaministeren oplyse, om den form for fjernkøling, som HOFOR Fjernkøling anvender, benyttes andre steder i Danmark.

LA kræver svar om forventede elpriser

SPØRGSMÅL:

Liberal Alliance beder energi-, forsynings- og klimaministeren "oplyse og dokumentere", hvor meget han forventer elprisen vil falde for forbrugerne på den konkurrenceudsatte del af elregningen som følge af en forventet skærpet konkurrence.

 

R: Kan regeringen kalde landbrugspakken klimaneutral i 2020?

SPØRGSMÅL:

Radikale undrer sig over, at miljø- og fødevareministeren indregner kulstoflagring, som et initiativ i landbrugspakken. Her hører den ikke hjemme, mener partiet, som beder ministeren svare på, om landbrugspakken vitterligt er klimaneutral i 2020.

 

EL: På hvilke punkter er danske landmænd klodens mest klimaeffektive?

SPØRGSMÅL:

Ifølge Enhedslisten påstår miljø- og fødevareministeren i sit svar på MOF alm. del - spørgsmål 218, at danske landmænd på flere punkter er blandt de mest klimaeffektive i verden. Enhedslisten beder ministeren oversende dokumentation for den påstand.

 

DF: Kan havmølleparker blive del af "grøn ordning"?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder energi-, forsynings- og klimaministeren oplyse, om de kystnære havmølleparker vil være en del af ”grøn ordning”, så de lokale på den måde får en kompensation for generne ved møllerne.