Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Forbrugerne i Midtjylland har betalt 300 mio. for meget for varme

SVAR: Den nye model skal skabe et effektivt tilsyn, hvor ansvaret for korrekt regnskabsaflæggelse bliver hos virksomhederne. Modellen er bygget på en god balance mellem eget ansvar og offentligt tilsyn og vil være med til at sikre korrekt regnskabsaflæggelse og prisgrundlag.

EL jagter svar om United Plantations

SVAR: FAO´s Code of Conduct er overholdt i forhold til paraguat. For så vidt angår monocrotophos viste den uafhængige afrapportering fra RSPO samt vurderingen fra den udlånte ekspert i plantebeskyttelse fra Miljøstyrelsen, at sikkerheden vedrørende brug af monocrotophos er tilfredsstillende, og at den samlede udfasningsplan for monocrotoptos er tilfredstillende og ambitiøs.

SF vil have svar om klimastrategi

SVAR: Regeringens kommende opfølgning på Klimakommissionens rapport fra september 2010 vil indeholde virkemidler, der bidrager til opfyldelse af regeringens målsætninger på klima- og energiområdet, herunder reduktionsforpligtelsen for de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2013-2020.

EL: Finansministeriet har stillet for høje krav til miljøinvesteringer

SVAR: For langt størstedelen af de investeringer og initiativer, der skal sikre opfyldelsen af de klima- og energipolitiske målsætninger, gælder, at de har levetider på under 30-40 år, hvorfor de falder inden for anvendelsesområdet for den anbefalede samfundsøkonomiske diskonteringsrente.

Vandboringer er påvirket af pesticider

SVAR: Regeringen fremsætter i denne folketingssamling et lovforslag, der indfører krav om en 25 meter pesticidfri beskyttelseszone omkring alle almene vandforsyningsboringer.