FOA: Stat og kommune bør satse fuldhjertet på dagplejen – start med mere uddannelse
Dagplejen bliver ofte glemt af politikerne. Det truer kvaliteten i dagplejen, og dermed også forældrenes frie valg af dagtilbud, skriver Kim Henriksen, der er bogaktuel i Trine Bramsens debatbog, 'Sådan gør vi det lidt bedre'.


Kim Henriksen
Formand, Pædagogiske Sektor, FOALoven skal give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af dagtilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker.
Sådan lyder dagtilbudslovens formålsparagraf.
Princippet er vigtigt – ikke mindst i en tid, hvor børnefamilier føler sig pressede som aldrig før.
For nogle forældre er favoritpladsen til barnet at finde i dagplejen.
I FOA har vi med to års mellemrum undersøgt forældrenes behov og ønsker, når det gælder valg af dagtilbudstype. I begge undersøgelser peger næsten en tredjedel på, at de foretrækker en plads hos en dagplejer.
Godt hver tredje ønsker en vuggestueplads, og resten af forældrene svarer, at det kommer an på det enkelte dagtilbud og har ikke på forhånd en type, de foretrækker frem for en anden.
Dagplejen blev glemt under forhandlinger om normeringer
Forældres behov og ønsker er meget naturligt forskellige. Nogle forældre har lang transport til arbejde, ufleksible arbejdstider, møder tidligt eller har flere børn i dagtilbud, som gør, at åbningstid og dagtilbuddets beliggenhed bliver væsentligt for deres valg.
Men når vi spørger forældrene om, hvad de lægger mest vægt på, er logistik ikke det, der samlet set vejer tungest.
I stedet er det et engageret personale, en varm atmosfære og en stabil personalegruppe, som har størst betydning, når forældrene vælger deres barns første dagtilbud.
De skal vide mere om det vigtige arbejde, de udfører.
Kim Henriksen
Formand, Pædagogiske Sektor, FOA
Dagplejen er et professionelt dagtilbud i et hjemligt miljø.
Og den nationale kvalitetsundersøgelse af dagtilbud 0-2 år, som EVA og VIVE offentliggjorde i 2023, viste da også, at der ikke er stor forskel på kvaliteten i det pædagogiske arbejde, når vuggestue og dagpleje sammenlignes.
Når det for eksempel gælder resultatet for "kvaliteten i relationer" har 30 procent af dagplejerne god kvalitet mod 26 procent i vuggestuerne.
På trods af, at forældrene gerne vil have mulighed for at vælge dagpleje, og loven understreger, at kommunerne skal tilbyde forældrene forskellige typer af dagtilbud, fylder dagplejen ikke nok i de statslige tiltag for at sikre en udvikling i kvaliteten i dagplejen.
Dagplejen blev glemt, da der blev forhandlet om minimumsnormeringer for daginstitutionerne, og selvom den nationale kvalitetsundersøgelse siden har vist, at kvaliteten i dagplejen stiger jo færre børn en dagplejer har, er der stadig ikke politisk vilje til at indføre et loft, så en dagplejer højst har tre børn og plads til et gæstebarn.
I stedet forventes det stadig, at en dagplejer, der har fem børn på en regnfuld tirsdag, skal levere høj kvalitet i det pædagogiske arbejde og nærvær, når der skiftes bleer, når børnene hjælpes ind og ud af regntøj og når de får noget at spise.
Dagplejerne skal uddannes
Langt de fleste kommuner har arbejdet på at øge kvaliteten i det pædagogiske arbejde i dagplejen, så den hele tiden udvikler sig.
Og der er mange rigtigt dygtige dagplejere, der gør et fantastisk stykke pædagogisk arbejde, og som soler sig i forældrenes dybe taknemmelighed for den omsorg, dagplejeren giver deres børn hver dag.
Men vi bliver hele tiden klogere på børns udvikling og behov, og der er forskel på standarden for veludført pædagogisk arbejde i dag og for bare 10 år siden.
Derfor skal dagplejere uddannes.
De skal vide, at børns sproglige og motoriske udvikling er tæt forbundet, så de ikke i den bedste mening terper ord med et barn, der har en forsinket sproglig udvikling.
De skal vide, at børn kun lærer af succesoplevelser og ikke af fejl. De skal vide mere om det vigtige arbejde, de udfører.
Kravene til det pædagogiske arbejde i dagplejen er de samme som i vuggestuen i dagtilbudsloven.
Alligevel har kun 15 procent af dagplejerne en uddannelse som enten pædagogisk assistent eller pædagog mod 55 procent i daginstitutionerne, når lederne er trukket ud af antallet af pædagogisk uddannede.
Satse fuldhjertet på dagplejen
Flere bør gøre som i Sønderborg Kommune. Mens dagplejere i andre dele af landet forgæves sukker efter at komme afsted på uddannelse, har alle Sønderborgs dagplejere fået tilbudt en pædagogisk assistentuddannelse.
Den statslige opkvalificeringspulje, som skal sikre en højere uddannelsesdækning i vores dagtilbud, er et godt skridt på vejen for de kommuner, der ønsker at tage det alvorligt, at kvaliteten i vores dagtilbud samlet set er utilstrækkelig, som EVA- og Vive-undersøgelsen fra 2023, blandt andre undersøgelser, har vist.
Både på statsligt og kommunalt niveau har vi behov for et stærkere fokus på at udvikle dagplejen og sikre et løft af kvaliteten af dette dagtilbud.
Kim Henriksen
Formand, Pædagogisk Sektor, FOA
Den pulje skal kommunerne også søge til at uddanne dagplejere, og kommunerne skal uddanne langt flere, end de gør i dag.
Både på statsligt og kommunalt niveau har vi altså behov for et stærkere fokus på at udvikle dagplejen og sikre et løft af kvaliteten af dette dagtilbud.
For hvis vi ikke fortsat satser fuldhjertet på dagplejen, fratager vi reelt forældrene det frie valg mellem de forskellige typer af dagtilbud.
Og overser vi dagplejen, frarøver vi børn muligheden for at være i et dagtilbud med små børnegrupper i et trygt og hjemligt miljø med én og samme voksne. Alt det, som gør dagplejen unik.
Få daglige nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Kim Henriksen
