Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

S: Hvad er erfaringerne med gratis entré til museerne?

SPØRGSMÅL:

Med baggrund i den debat som Nationalmuseet og Statens Museum For Kunst lægger op til om afskaffelse af gratis entré til museerne, beder Socialdemokraterne kulturministeren oplyse, hvilke erfaringer man har gjort sig siden indførelsen af den gratis entré til museerne.

 

LA: Hvorfor fastholder regeringen afgift på "blanke medier"?

SPØRGSMÅL:

Liberal Alliance beder kulturministeren oplyse, hvorfor staten opretholder erhvervsafgiften på de såkaldt "blanke medier" (USB-stik mv.), hvis provenu er faldet markant de senere år grundet medieudviklingen.

S kræver oversigt over kulturbesparelser

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder kulturministeren udarbejde en opgørelse over regeringens besparelser på kulturinstitutioner over de næste 4 år.

S beder minister gennemgå DF's kulturudspil

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder kulturministeren gennemgå og kommentere Dansk Folkepartis oplæg til finanslovsforhandlingerne ”Mere dansk kultur” og herunder redegøre for konsekvenserne af partiets spareforslag for ministeriets internationale kulturaktiviteter, Statens Kunstfond og Glyptoteket samt Louisiana.

EL beder Haarder redegøre for omprioriteringsbidraget

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder kulturministeren oplyse størrelsen af omprioriteringsbidraget på sit ministerområde, samt fremhæve på hvilke hovedkonti omprioriteringsbidraget hentes i perioden 2016-2019.