Debat

Danmarksdemokraterne: Danske havne har ikke tid til regeringens nøleri

Som Europas tredjestørste færgenation er vores havne kritisk infrastruktur. Men regeringen mangler at sætte en kurs for Det Blå Danmark, skriver Kenneth Fredslund Petersen (DD).

Vores havne er altafgørende for vores grønne omstilling. I Danmarksdemokraterne synes vi, at havnene er for kritisk infrastruktur og for vigtige til politisk nøleri og stedmoderlig behandling, skriver Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Vores havne er altafgørende for vores grønne omstilling. I Danmarksdemokraterne synes vi, at havnene er for kritisk infrastruktur og for vigtige til politisk nøleri og stedmoderlig behandling, skriver Kenneth Fredslund Petersen (DD).Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kenneth Fredslund Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg har været så heldig at besøge flere havne i Danmark, blandt andet min tidligere partikollega Kristian Thulesen Dahls havn i Aalborg.

Man skal ikke læse længe op på havnenes mange opgaver, før man finder ud af, at havnene er omdrejningspunkter for meget af det, der har betydning for vores hverdag.

Læs også

75 procent af dansk udenrigshandel går over en kaj her i kongeriget. Det er tre ud af fire varer, vi bruger i hverdagen. Alt fra morgenmad over jeans til elektronik, biler og de havemøbler, vi forhåbentlig snart kan nyde foråret i.

Danmark er Europas tredjestørste færgenation. Kun overgået af Italien og Grækenland.

Omtrent 30 millioner passagerer sejler årligt fra eller til en dansk havn, og danske færgehavne er gateway til lande som Tyskland, Norge, Sverige og Island.

Havnene er for vigtige til politisk nøleri

De færreste ved det, men Danmark har tre af de 20 travleste færgehavne i EU – Aarhus Havn, Odden Havn og Helsingør Havn. 

Det er stærkt kritisabelt, at danske havne må lide under lange sagsbehandlingstider fra myndighedernes side i forhold til blandt andet klaptilladelser

Kenneth Fredslund Petersen (DD)
Byrådsmedlem, Vejle

Vores havne er også altafgørende for vores grønne omstilling. Både med indsamling og videretransport af affald fra vandet, landstrøm til skibe, der ligger til kaj, og genbrug af alt fra glas og plast til metal og træ til de helt store satsninger på produktion, installation og udskibning af de gigantiske havvindmølleelementer.

En række havne landet over, blandt andre Odense, Esbjerg og Rønne, løser de opgaver, og flere mindre havne, som eksempelvis Thorsminde, har fundet sin fremtid som servicehavne for havvindmølleparkerne.

Det betyder alt for de små, nære samfund omkring sådanne havne, at der er 25-30 års perspektiv i opgaver og arbejde lokalt.

På den måde løser danske erhvervshavne også opgaver, der sikrer et Danmark i bedre balance. En opgave, vi i Danmarksdemokraterne ser som en kerneopgave at værne om og prioritere.

Læs også

Derfor bemærkede jeg Danske Havnes direktør Tine Kirks bekymrende indlæg her i Altinget Maritim om regeringens manglende kurs for ikke bare havnene men hele Det Blå Danmark.

I Danmarksdemokraterne synes vi, at havnene er for kritisk infrastruktur og for vigtige til politisk nøleri og stedmoderlig behandling.

Eksempelvis er det stærkt kritisabelt, at danske havne må lide under lange sagsbehandlingstider fra myndighedernes side i forhold til blandt andet klaptilladelser.

Derudover afventer vi med stor spænding anbefalingerne fra det havnepartnerskab, som regeringen har nedsat.

Fra Danmarksdemokraternes side kan det kun gå for langsomt med at få sikret havnenes fremtidige rammevilkår.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Fredslund Petersen

MF (DD), byrådsmedlem, Vejle Byråd

Tine Kirk

Direktør, Danske Havne, bestyrelsesformand, Transportøkonomisk Forening
cand.merc. i logistik og innovation (CBS 1995)

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

0:000:00