Det er prisværdigt, at et enigt folketing i juni i år indgik aftalen om Havplanen, der samtidig indeholdt et kompromis om fremtidig klapning. Så er der forhåbentligt ro på den del.

Aftalen beskriver blandt andet, at ”klapinitiativerne indføres, så det er håndterbart for havnene”.

Det er en politisk erkendelse af, at uanset de mange, lange og til tider følelsesladede diskussioner om klapning, så kan havnedrift ikke foregå uden klapning.

For Danske Havne er de politiske rammevilkår for, hvordan vores medlemmer kan drive deres erhvervshavn, afgørende.

Og med denne aftale sikres en ramme, som gør det, ja, håndterbart. Det er også nødvendigt.

Havbundene i sejlrender og i havnebassiner er dynamiske. Vind og strøm flytter rundt på bundmaterialer, så det er løbende nødvendigt at oprense sejlrenderne. Det materiale, der graves væk, skal sejles et andet sted hen, hvor det ikke ligger i vejen eller gør skade.

Miljøstyrelsen anviser nogle steder i havet, hvor det kan placeres og passer ind i bundomgivelserne.

Processen kaldes klapning, efter de luger eller klapper i bunden af oprensningsfartøjerne, der åbner sig, når materialet skal sænkes til havbunden.

Følelser trumfer fakta

Debatten om klapning har til tider været højrøstet og mere præget af følelser end af fakta. Det er en skam, og der er ingen grund til det.

Havne har brug for klapning som en naturlig del af det at drive havn.

Det er helt afgørende, at sejlrender kan vedligeholdes, og både bassiner og sejlrender skal holdes fri for sand og andet, der kan blokere sejlrenden og hindrer, at der er den dybde, der skal være, og som anløbende skibe skal kunne regne med.

Der har længe været behov for handling på dette område, nu er det mere end akut, så jeg håber, politikerne vil tage imod vores udstrakte hånd.

Tine Kirk
Adm. direktør, Danske Havne

Desuden er der nogle steder behov for uddybninger til øget dybde, fordi både off-shore installationsskibe og Nato-skibe stikker stadigt dybere, og desuden ofte kræver mere bredde, end hidtil på grund af det stadigt tungere materiel, de fragter.

En tredje årsag til klapningsbehov er havneudvidelser og -ombygninger. Udvidelser af havne kan have flere årsager, men de væsentligste er, at der er brug for mere havnearealer til havnenes kunder.

Søvejen er klimavenlig, så der skal være plads til, at eksisterende kunder kan udvide deres forretning.

Vindmøller kræver mere plads på havnen

Løsning af opgaver på havnen kræver også mange steder mere plads, fordi vindmølledele bliver større og tungere.

Fælles for disse årsager er Danmarks grønne omstilling.

Politisk har man sidste år besluttet at henholdsvis tidoble og syvdoble elproduktionen af havvind i Nordøen og Østersøen inden år 2050, intet mindre.

Det skal give grøn, klimavenlig strøm til 230 millioner europæiske husstande. For at dét kan lykkes, skal en række danske erhvervshavne landet over kunne løse opgaverne.

Rønne Havn kan ikke komme videre med deres udvidelsesprojekt, fordi Miljøstyrelsen gik i stå i februar.

Tine Kirk
Adm. direktør, Danske Havne

Det kræver mere plads, forstærkede kajanlæg, mere bagland og sidst men ikke mindst dybere og bredere sejlrender. Som igen medfører behov for klapning.

Derfor er det Bulls Eye, at statsministeren i sin åbningstale til Folketinget så sent som i oktober rettede fokus på, at tempoet er vigtigt, hvormed myndighederne håndterer ansøgninger, der er af betydning for Danmarks klimaambitioner og de mål, der politisk er vedtaget.

Vi spytter gerne i kassen for hurtigere tempo

For tempoet er helt afgørende. Det tager i dag alt, alt for lang tid at få bare de mest basale tilladelser, og flere havne hænger med netop klapningstilladelser.

Vestas på Nakskov Havn kan ikke løse deres opgave der, hvis ikke havnen løbende sikrer adgangsforholdene.

Rønne Havn kan ikke komme videre med deres udvidelsesprojekt, fordi Miljøstyrelsen gik i stå i februar, og efter hvad miljøministeren sagde i Folketinget i begyndelsen af november, så kommer de først rigtigt i gang igen efter nytår.

Der er jo så en sagspukkel, der er hobet op siden februar i år. Det kommer oven i den tid på mindst ni lange måneders sagsbehandling, som Miljøstyrelsen beregner sig normalt, men som længe har taget meget længere tid.