Danske Havne: Erhvervshavne er fundamentet for Danmarks grønne omstilling, men det haster med bedre rammevilkår

Læg hertil Brexit og corona-pandemien. Energikrisen og inflationen. Ruslands krig mod Ukraine. Senest houthi-terroristers angreb på søfarten i Det Røde Hav med undskyldning i krigen mellem Israel og Hamas i Gaza.

Alle er begivenheder, der i seriøs grad har udfordret havnene og de maritime forsyningslinjer.

Selv om der er kommet rimeligt styr på inflationen herhjemme, spøger effekterne af Biden-administrationens 'Inflation Reduction Act fra 2022' stadig.

De danske erhvervshavne er fundamenter for hele Danmarks grønne omstilling.

Tine Kirk
Direktør, Danske Havne

Det er USA's uden sammenligning største klimainvestering nogensinde, og med sine 368 milliarder dollars formår den at trække virksomheder ud af Europa og ind i USA.

Kender regeringerne i Europa, også her i Danmark, ikke deres besøgelsestid, siver væsentlige opgaver over Atlanten.

Havnene er knudepunkter for import og eksport; For råstoffer, der kræver arealer, og for fiskeri og færgefart, hvor vi er blandt Europas førende nationer.

De danske erhvervshavne er fundamenter for hele Danmarks grønne omstilling. Vi er glade for og stolte af vores centrale placering i Danmarks klimaplaner.

Bedre rammevilkår er nødvendige

Vi er nødt til at fastholde politisk fokus på, at havnene bibringes rammevilkår, så de kan løse opgaverne - både de grønne og de klassiske.

Sagsbehandling af miljøgodkendelser skal være meget hurtigere, så helt nødvendige havneudvideler ikke skal tage et årti. Politikerne må simpelthen sanere i reglerne.

Havneloven skal være teknologineutral. Måske kan havneloven ovenikøbet gøres mindre omfangsrig? Altså en administrativ lettelse, både for myndigheder og havne. Det er en folketingsopgave.

Statsministeren sagde det faktisk klokkeklart i sin åbningstale til Folketinget i oktober sidste år; Andre lande rundt om os er ikke så tålmodige. Så vi har hård konkurrence.

Havnene skal nødvendigvis fortsat løse de klassiske opgaver med håndtering af gods, råstoffer, færgefart og fiskeri.

Dertil kommer de mange opgaver med havvind og grøn energi. For ikke at glemme den militære sikkerhed, der i vores urolige verden medfører nye og flere opgaver med materiel-modtagelse og videre-befragtning på stadigt flere danske havne.

Alt det kræver mere plads på havnene, dybere sejlrender og væsentlige højere bæreevne på kajerne.

Dé ting medfører, at politikerne hurtigt finder ud af, dels hvad de præcis vil med havnene, og dels sideløbende får smidiggjort lovgivning og procedurer og taget stilling til omfanget af mulige EU- og statslig finansiering.

Kommunalbestyrelser skaber usikkerhed

Samarbejdet mellem havnene og ejerkommunerne er godt. Men der har været og er stadig for mange sager, hvor kommunalbestyrelser mere eller mindre uforvarende skaber usikkerhed om den lokale havns fremtid.

Folketinget må påtage sig opgaven om at forsvare den kritiske nationale infrastruktur. 

Tine Kirk
Direktør, Danske Havne

Dét er gift for både driften af havne og erhvervsudviklingen i et lokalområde. For det gør kunder og lejere på havnene usikre på fremtiden.

Her må lokale politikere hanke lidt op i sig selv, og Folketinget må påtage sig opgaven om at forsvare den kritiske nationale infrastruktur. Af alle de ovenstående gode grunde.

Vi håber, at regeringen og Folketinget får trukket ankeret op og lagt fra land så snart, at Havnepartnerskabet har afsluttet arbejdet og kommer med sine anbefalinger.

Jeg ved godt, at alle siger det om netop deres sag; Men det haster.