Skibsfartens grønne omstilling bliver udfordret af flere penge til forsvaret

Vi har et andet stort økonomisk problemkompleks, som vi de kommende år må finde en tilfredsstillende løsning på, nemlig hele den grønne omstilling.

Problemet er så komplekst, at man helt naturligt allerede på nuværende tidspunkt frygter, at politikerne ganske enkelt ikke har den nødvendige indsigt i problemernes omfang og besidder det overblik, der er nødvendigt for at finde den helt rigtige løsning.

Der mærkes konstant en manglende viden om diverse sammenhænge mellem, hvilke tekniske midler vi har til rådighed for at kunne komme i mål med eksempelvis reduktionen af vort CO2-udslip i 2030 på i alt 70 procent.

Med de sidste udmeldinger fra regeringen om de meget store investeringer i et stærkt dansk forsvar, er det direkte blevet nævnt, at det kan få konsekvenser for fremtidens klima- og energiinvesteringer.

For at sætte problemets omfang i relief, udleder danske skibe stort set lige så meget CO2 som den øvrige del at det danske samfund.

Hans Otto Holmegaard Kristensen
Konsulent og ejer, HOK Marineconsult

En af de største sektorer, der vil få store udfordringer de kommende år, er skibsfarten.

For at sætte problemets omfang i relief, udleder danske skibe stort set lige så meget CO2 som den øvrige del at det danske samfund, og udledningen skyldes det meget store forbrug af olie på de fleste skibe.

Naturgas, LNG, er begyndt at vinde indpas, men CO2-mæssigt er der ingen fordele ved anvendelse af LNG. Det er primært et lavt udslip af NOx og partikler, som gør LNG miljømæssigt fordelagtig.

Mærsk har med deres ordre på i alt 25 skibe, der er forberedt til sejlads på PtX produktet e-metanol, en meget stor udfordring med at skaffe leverandører af det brændstof.

Det står de ikke alene med herhjemme, hvor alle andre rederier i disse år også forbereder sig på en gennemgribende brændstofomstilling til e-metanol og ammoniak, som begge vil kunne reducere CO2-udslippet fremover.

Den udvikling afhænger af, at vi kan skaffe tilstrækkelig vedvarende energi, hvilket kan blive den helt store hindring, hvis regeringen vælger at skrue ned for udbygningen af vind- og solenergiproduktionen på grund af de store forsvarsudgifter.

Den forventede udbygning af vedvarende energi de kommende år kombineret med de store forsvarsinvesteringer, tegner et dystert billede.

Hans Otto Holmegaard Kristensen
Konsulent og ejer, HOK Marineconsult

Vi kan allerede nu se, at udbygningen af vindmøller næsten er gået i stå, uden nyopførte vindmøller det sidste års tid.

Det skyldes administrative vanskeligheder, men også mangel på de mange milliarder kroner. Det kan i de kommende år blive forhindring, der formentlig vil vise sig i udbygningen af vedvarende energi på land og til havs.

Ifølge Energistyrelsen skal den årlige produktion af vedvarende energi mere end tredobles de næste seks år.

Hertil skal lægges opførelsen af en energiø med en pris i størrelsesorden 100 milliarder kroner i Nordsøen, som har været sat på pause i et års tid, oven i etableringen af cirka seks gigawatt havvindmøller derude.

Den forventede udbygning af vedvarende energi de kommende år kombineret med de store forsvarsinvesteringer, tegner et dystert billede af, hvor hårdt dansk økonomi vil blive påvirket inden ret længe.

Dette billede af problemerne er desværre ikke komplet, for oveni konkrete økonomiske udfordringer, står vi i samfundet med nogle meget store problemer med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft.

Den grønne omstilling vil kræve rigtig mange specialister - herunder ingeniører - men også rigtig mange håndværkere i form af smede, elektrikere og mange andre håndværk. 

Sidstnævnte uddanner vi ikke nok af, da mange unge mennesker desværre ser ud til at fravælge de traditionelle håndværksuddannelser, til fordel for gymnasiet og de længere varende akademiker uddannelser.

Også sundhedsområdet har svært ved at skaffe de nok så omtale varme hænder, til at tage sig af de stadigt flere ældre og syge medborgere. Så også denne sektor trænger til en kraftig opnormering af faglært arbejdskraft fremover.

Er vi klar, eller vil vi forsat sove tornerosesøvn herhjemme i Danmark?

Hans Otto Holmegaard Kristensen
Konsulent og ejer, HOK Marineconsult

Med det dystre billede af fremtidens meget store udfordringer, der skyldes en helt ny verdensorden med blandt andet krig, og nogle helt nye tekniske udfordringer inden for energi, er der virkelig noget af tage fat på for vore politikere.

De skal vise fremsyn på et niveau, som vi for mere end 60 år siden var vidne til, da USA's forhenværende præsident John F. Kennedy i 1961 holdt en af sine mange berømte taler, hvor han proklamerede, at inden slutningen af 60'erne, skulle USA landsætte en mand på månen.

Han fik drømmen opfyldt, men ikke uden hårdt arbejde og mange kampe undervejs.

Vi skal forberede os på en indsats af lignende art både rent teknisk og økonomisk men også holdningsmæssigt. Det store spørgsmål bliver derfor:

Er vi klar, eller vil vi forsat sove tornerosesøvn herhjemme i Danmark?