


Efter Bundsgaard-exit: KL rokerer rundt i bestyrelse og udvalg
Ovenpå Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaards farvel til politik, får KL to nye medlemmer af bestyrelsen samt en ny formand for Klima- og Miljøudvalget.


Magnus Garde-Strandberg
JournalistDen mangeårige borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) kunne onsdag meddele, at han stopper i politik.
Hans exit betyder derfor også, at han udtræder af KL's bestyrelse.
Det oplyses i en pressemeddelelse.
Jacobs Bundsgaards bestyrelsespost bliver overtaget af byrådskollegaen Anders Winnerskjold (S), som er hans personlige suppleant.
Det er dog endnu uvist, hvem som overtager posten som næstformand i KL-bestyrelsen.
Derudover overtager Johannes Lundsfryd Jensen (S) formandsposten for KL's Klima- og Miljøudvalg efter Birgit S. Hansen (S), som også udtræder af politik. Han har været medlem af Klima- og Miljøudvalget ad flere omgange.
Birgit S. Hansens farvel til politik betyder ligeledes, at hun udtræder af KL's bestyrelse. Hendes plads overtages af Helle Frederiksen (S), der er 1. viceborgmester i Aalborg Kommune.
Jacob Bundsgaard oplyste ved pressemødet, at han ønsker at udtræde af Aarhus Byråd 6. november i år.
Få daglige nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Anders Winnerskjold

Johannes Lundsfryd Jensen
