RGO til Landbrug & Fødevarer: Mere liv i havet vil dø, hvis vi udsætter den bæredygtige indsats

I disse dage rapporteres der om massiv algevækst rundt omkring i landet. Sydfyn, sydlige Lillebælt og Østersøen er ramt af kraftigt iltsvind – og det ser kun ud til, at iltsvindet vil forværres, som efteråret indtræder.

Økosystemerne og livet i havet er med andre ord meget presset, og det skyldes i høj grad næringsstofudledning, hvoraf den største del kommer fra landbruget. Heldigvis kan vi afhjælpe presset, og jo mere og hurtigere vi sænker næringsstofudledningen, desto hurtigere finder havets økosystemer igen en balance.

Det er derfor ærgerligt, at Landbrug & Fødevarer igen vil udskyde indsatserne med kritik af de videnskabelige modeller, der beregner et mere bæredygtigt niveau af næringsstofudledning til havet.

I en debatindlæg bragt i Altinget 19. august, retter Marie Østergaard kritik mod reduktionskravene for kvælstof, baseret på det, der fremstilles som ringe modeller. Vi mener i Rådet for Grøn Omstilling, at kritikken ikke er berettiget.

Landbrugsorganisationen har dog helt ret i, at der også kan sættes ind andre steder end overfor kvælstof. Her vil vi pege på fosforindsatser til havområder, der udeblev fra de nye vandområdeplaner. Desuden er vi enige i, at lokale analyser en rigtig god vej frem.

Modelleringer vil aldrig være perfekte, men forskerholdet bag vurderer, at det faglige grundlag er så solidt, at man kan arbejde med de reduktionsbehov, der er beregnet.

Niklas Sjøbeck Jørgensen
Landbrugspolitisk rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Vi kan ikke vente, til vi har perfekte modeller

Vi er i Danmark nogle af de allerbedste i verden til at modellere næringsstofudledning og påvirkning på havet. Modelleringer vil aldrig være perfekte, men forskerholdet bag vurderer, at det faglige grundlag er så solidt, at man sagtens kan arbejde med de reduktionsbehov, der er beregnet.

Men det har ikke været nok til at handle. Der er i landbrugsaftalen og vandområdeplaner indskrevet en såkaldt 'second opinion', en vurdering og eventuel justering af modellerne, i 2023, der samtidigt udsætter en del af de nødvendige indsatser for næringsstoffer.

Det er godt at blive bedre til at modellere, hvilket forskerne hele tiden gør. Men vi må ikke udskyde indsatserne til anden, tredje eller fjerde vurdering, indtil man har modeller uden usikkerheder og udsving. Det får vi ikke, og med den tilgang vil tilstanden bare blive forværret, økosystemerne vil kollapse, og havets liv forsvinder, som tiden går, mens vi bliver bedre til at beregne.

Behovet for store reduktioner kommer aldrig til at forsvinde med øget beregningspræcision.

Kræver fælleseuropæisk indsats

Marie Østergaard hævder også, at betydningen af vores nabolandes udledninger overvurderes, hvorfor vi skal reducere mere.

Men nabolandenes udledninger er beregnet ud fra præmissen om, at de vil efterleve den fælles handlingsplan for Østersøen og EU's NEC-direktiv for blandt andet kvælstofemissioner, samt at alle landene gennemfører indsatserne i deres gældende vandområdeplaner.

Dette er langt, langt fra tilfældet – vi har heller ikke i Danmark formået at leve op til NEC-direktivet, om end vi er tæt på, og havde vi nået i mål med de gældende vandområdeplaner, havde reduktionsbehovet nu været markant lavere. Vores nabolandes udledninger er samlet set langt højere end det, der er modelleret med – hvilket betyder, at reduktionsbehovet faktisk er noget større, end det man arbejder med.

Det er med andre ord en fælles opgave, og endnu et argument for at nå de fastsatte reduktionsmål.

Vi står med et fagligt solidt grundlag, som er et af de bedste i verden, så der er ikke grund til at udsætte indsatsen.

Niklas Sjøbeck Jørgensen
Landbrugspolitisk rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Når handling udsættes, dør livet i havet

Rådet for Grøn Omstilling er enige med Landbrug & Fødevarer i, at man også må arbejde lokalt for at finde de bedste løsninger – herunder hvornår på året, kvælstofudledning finder sted.

Modelberegningerne giver en målsætning at arbejde med, og man må lokalt vurdere, hvilke initiativer der bedst bringer et kystvandsområde i mål. Der er på den måde intet til hinder for, at man kan arbejde lokalt og sæsonbetonet med at forbedre vandmiljøet, selvom modellerne beskriver et mål for udledning på årsbasis. Eksempelvis er fosforberegninger medtaget i modellerne, men mangler i høj grad en indsats i de politisk besluttede vandområdeplaner.

Særligt i fjordene kan fosfor spille en stor rolle – foruden at næringsstoffet er afgørende for søernes tilstand. Men man har i vandområdeplanerne kun fundet syv tons reduktioner af fosfor ud af et mål om 110 ton. Den resterende mængde skal først findes efter 'second opinion'.

Igen udsættes handling, mens tilstanden forværres. Samspillet mellem fosfor og kvælstof er vigtigt for mange kystvandsområder, og her er der i modelberegningerne udarbejdet fagligt grundlag for at arbejde med begge.

Der skal, som Landbrug & Fødevarer er inde på, ikke kun arbejdes med kvælstof. Andre presfaktorer som mangel på stenrev og ophobning af kemikalier i sedimentet udgør nogle andre og store problemer, men det essentielle i denne sammenhæng er at gøre noget ved næringsstofferne. Man kan have nok så mange stenrev, men hvis algerne fortsat dominerer, vil livet i stenrevene mistrives.

Hermed en appel til, at vi får gang i indsatserne nu, så vi hurtigst muligt når reduktionsmålene fra de marine modeller, og så får vi med tiden mere præcise beregninger. Vi står med et fagligt solidt grundlag – et af de bedste i verden – så der er ikke grund til at udsætte.