Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL til Løkke: Bør prins Joachim mene noget om landbrugspakken?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder statsministeren forholde sig til, om det er i overensstemmelse med kongehusets placering i det danske demokrati, at prins Joachim under en samtale på Amalienborg mandag den 29. februar 2016 har givet udtryk for sin opbakning til regeringens landbrugspakke.

R: Hvad mente Lunde Larsen med kvælstof-spørgsmål?

SPØRGSMÅL:

I folketingsåret 2012-2013 spurgte den nuværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) den daværende fødevareminister: "Hvad er ministerens holdning til, at der ikke er behov for at reducere kvælstofudledningen". Ida Auken (R) beder nu ministeren forklare, hvad han mente med det spørgsmål.

EL: Ender regningen for ny gødningsnorm hos forbrugerne?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten vil vide, om den nye miljø- og fødevareminister er enig med Aalborg Kommune og forskere ved biologisk institut ved Købehavns Universitet i, at en ændret gødningsnorm vil betyde, at der skal gennemføres dyrkningsrestriktioner på flere arealer for at fastholde beskyttelsen af drikkevandet, og at regningen vil ende hos forbrugerne.

R: Kan regeringen kalde landbrugspakken klimaneutral i 2020?

SPØRGSMÅL:

Radikale undrer sig over, at miljø- og fødevareministeren indregner kulstoflagring, som et initiativ i landbrugspakken. Her hører den ikke hjemme, mener partiet, som beder ministeren svare på, om landbrugspakken vitterligt er klimaneutral i 2020.