Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Udvalg: Er ulvene i Danmark blevet udsat?

SPØRGSMÅL: Ligger myndighederne inde med informationer, som viser eller tyder på, at ulve i Danmark er blevet udsat, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre nærmere herfor?

V vil have styr på Miljøministeriets gebyrer

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oversende udvalget en fuldstændig oversigt over gebyrer, som ministeriet eller andre offentlige myndigheder opkræver på Miljøministeriets område fra borgere og virksomheder ved behandling af ansøgningerne, sager mv. samt angive den gennemsnitlige behandlingstid for hvert af de enkelte gebyrbelagte områder.

V efterlyser nabohøring i forbindelse med metroarbejde

SPØRGSMÅL: Er det efter ministerens opfattelse rimeligt og lovmedholdeligt, at Københavns Kommune ikke gennemfører en nabohøring, inden den træffer en afgørelse i Metroselskabets ansøgning til Københavns og Frederiksberg Kommuner om lov til at udvide arbejdstiden markant?

EL stiller nyt spørgsmål til eternitsag i Aalborg

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig i miljøchef i Aalborg Kommune Michael Damms udtalelse til Nordjyske Stiftstidende den 17. maj 2013 om, at Miljøstyrelsens anbefalinger til Aalborg Kommune i dens redegørelse for eternitsagen i Aalborg i praksis er uden betydning?

Medie: ”Sprøjtegift i 99 procent af danske børns urin”

SPØRGSMÅL: Kan ministeren bekræfte, at de rester af sprøjtegift, der er blevet målt i danske børns urin hovedsageligt stammer fra udenlandsk frugt og grøn, jf. artiklen ”Sprøjtegift i 99 procent af danske børns urin” fra www.ing.dk af 6. maj 2013?