Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Ellemann skal redegøre for jordrensning med elektrodialyse

SPØRGSMÅL: Hvad kan ministeren oplyse om potentialet for at billiggøre rensning af metaller fra forurenet jord in situ ved hjælp af elektrodialyse set i et dansk og internationalt perspektiv, og er der efter ministerens opfattelse mulighed for at markedsføre teknologien uden for Danmarks grænser, når og hvis det er påvist, at teknologien fungerer?

EL: Ellemann nøler med ftalatforbud

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er rimeligt, at der skal gå op til 3 år fra, at Folketinget pålægger hende at gennemføre et forbud mod fire farlige ftalalater, indtil dette forbud bliver effektueret?

SF retter lyset på tilpasningsfonden

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, hvilke aspekter i den kommende evaluering der er afgørende for, om Danmark vil kanalisere penge gennem tilpasningsfonden i 2012?

DF vil hente PCB-inspiration i Sverige

SPØRGSMÅL: Vil ministeren fremsende de regler Sverige har omkring håndtering og regulering af PCB, både i forhold til PCB-holdigt byggemateriale/byggeaffald mv. og i forhold til håndtering af PCB i forbindelse med indeklimaet?

SF kræver dokumentation for emission-teknologi

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, hvordan de enkelte emissionsreducerende virkemidler/teknologiers bidrag til reduktion af ammoniak-emission er fremkommet og dokumenteret?

S åbner for pantordning på lyskilder

SPØRGSMÅL: Vil ministeren udarbejde en analyse af fordele og ulempe ved at indføre en pantordning på lyskilder, eksempelvis elsparepærer, lysstofrør og diodepærer?

S efterlyser svar om CO2-injektion

SPØRGSMÅL: Af Energistyrelsens prognose fra juni 2010 fremgår, at CO2-injektion udgør hovedparten af den forventede stigning på 5 pct. i indvindingsgraden, og at denne teknologi samtidig først vil bidrage til olieproduktionen i perioden 2020-2025. Hvilke initiativer forventer regeringen skal bidrage til udviklingen af denne teknologi, så målet om en øget produktion kan nås?

EL revser DONGs "overpris"

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det tyder på, at elprisen er sat så lavt som muligt i forbindelse med Anholt Havvindmøllepark, når DONG kan videresælge halvdelen af havvindmølleparken med en overpris på 20 pct. i forhold til de beregnede udgifter til opførelsen af havvindmølleparken?

United Plantation forsætter med monocrotophos

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at United Plantation har levet op til sit løfte om at gennemføre en hurtig udfasning af monocrotophos, efter at det er kommet frem, at firmaet vil fortsætte med at bruge dette farlige kemikalie?