Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Vandboringer er påvirket af pesticider

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er forsvarligt ikke at etablere boringsnære beskyttelsesområder omkring alle vandforsyningsboringer, efter at GEUS har påvist, at fem procent af alle vandboringer er påvirket af pesticider, og at glyphosat (aktivstoffet i Round Up) kan udvaskes til grundvandet i koncentrationer langt over grænseværdien?

EL: Finansministeriet har stillet for høje krav til miljøinvesteringer

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig med den tidligere finansminister Lars Løkke Rasmussens opfattelse, som den kom til udtryk i december 2008, at Finansministeriet havde stillet for høje afkastkrav ved offentlige investeringer, og at dette særligt var kommet til udtryk ved investeringer på klima- og miljøområdet?

SF vil måle dioxinudslip ved destruktion af farligt affald

SPØRGSMÅL: Vil ministeren sikre, at der fremover måles kontinuerligt for udslip af dioxiner, PCB, HCB og andre POP’er fra destruktion af farligt affald på Kommunekemi i Nyborg, og at denne praksis påbegyndes senest i forbindelse med en evt. forbrænding af importeret HCB-affald fra det australske selskab Orica?

EL vil have ny vurdering af vindmøller ved Østerild

SPØRGSMÅL: Vil ministeren sikre, at der på baggrund af de senest offentliggjorte forskningsresultater i rapporten "Lavfrekvent støj fra store vindmøller" fra forskerne på Aalborg Universitet vil blive gennemført en ny vurdering af støjpåvirkningen fra de kommende testvindmøller i Hjardemål Klit og Østerild?

Datasystemer til miljøbeskyttelse koster

SPØRGSMÅL: Vil ministeren forklare, hvorfor udgifterne til drift, vedligeholdelse og administration af den nationale regulativdatabase og affaldsdatasystemet er steget med 3,5 mio. kroner fra fremsættelsen den 26. februar 2009 af L 152, Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, til udstedelsen af affaldsbekendtgørelsen i december 2009?