Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

V: Hvor mange solgte biler har I budgetteret med?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oversende en statistik, hvoraf følgende fremgår: antal solgte biler budgetteret i FFL 11, FFL 12 og FFL 13, fordelt på elbiler, plug-in hybrid biler, benzinbiler samt dieselbiler, og antal solgte biler, realiseret for 2011, fordelt på samme kategorier.

V: Kan staten blive erstatningspligtig i randzonesagen?

SPØRGSMÅL: Fødevareministeren bedes redegøre for, om staten kan blive erstatningspligtig i randzonesagen, jf. artiklen ”Randzoner kan udløse milliard-erstatning” fra Jyllands-Posten mandag, den 20. august, i sektionen erhverv og økonomi side 2.

Høegh vil have tal på ventetid ifm. kystsikring for lodsejerne

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, hvor stor ventetiden har været på igangsættelse af kystsikring for lodsejerne på grund af miljømyndighedernes underkendelse af Kystdirektoratet? Fordel venligst svaret på de enkelte år, de seneste 10 år.

Kiær med spørgsmål til miljøbeskyttelsesloven

SPØRGSMÅL: Vil ministeren oplyse, hvor mange grundejere, der siden indførelsen af den nugældende § 21 b i miljøbeskyttelsesloven, er blevet ramt af 25 meter-dyrkningsforbuddet uden at kunne kompenseres i henhold til samme lovs § 64 c, idet de ikke har haft selve vandindvindingsanlægget liggende på deres grund, men blot har været naboer hertil?

K: Forskelsbehandling af lodsejere

SPØRGSMÅL: Er det ministerens opfattelse, at den eksisterende forskelsbehandling i erstatningsmæssig henseende mellem de lodsejere, der berøres af forbuddet i miljøbeskyttelseslovens § 21 b, er rimeligt begrundet?

LA: Landmændene skal "randzone-kompenseres"

SPØRGSMÅL: Vil ministeren sikre, at landmændene kompenseres hvert år, de underlægges randzonelovgivningen, eller vil kompensation kun finde sted i forbindelse med lovgivningens introduktion?

Hvad betyder EU-forslag om landbrugsstøtte?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes udførligt redegøre for indholdet samt de positive og negative konsekvenser af det danske EU-formandskabs forslag om, at enkeltlande i EU kan overføre 10 pct. af landbrugsstøtten fra søjle 1 til søjle 2.