Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Opkøb af CO2-kvoter

SVAR: Den i øjeblikket relativt lave pris på CO2-kvoter afspejler sammenhængen mellem det øjeblikkelige udbud og af efterspørgsel efter kvoter. En lav pris indikerer umiddelbart, at energiselskaberne eller andre ikke ”køber op” af CO2-kvoter til lager, om end dette teoretisk er muligt.

Afvikling af gratiskvoterne

SVAR: Regeringen arbejdede i forhandlingerne for, at flest mulig kvoter skulle auktioneres efter 2012, men et stort flertal af EU-landene krævede mindre auktionering.

Grøn IT i den offentlige sektor

SVAR: Regeringen har april 2008 i Handlingsplan for grøn IT i Danmark søsat en række initiativer, der skal fremme anvendelsen og udbredelsen af grøn IT i den offentlige sektor.

Investeringer i vedvarende energi

SVAR: Det nyligt vedtagne VE-direktiv pålægger imidlertid medlemslandene i EU, at VE skal udgøre en i direktivet fastlagt andel af landenes endelige energiforbrug i 2020. Det vil sikre fremdriften i VE-investeringer inden for EU.

Bedre vandmiljø i Limfjorden (2)

SVAR: Tilførsel af ekstra salt til Limfjorden som følge af en eventuel udskylning af salthorst kan være problematisk i forhold til vandmiljøet. Derfor pågår der i regi af Miljøcenter Århus udarbejdelse af en VVM-redegørelse, der nærmere vil belyse konsekvenserne.

Ventetid på miljøsager

SVAR: I den konkrete sag tilkendegav ombudsmanden, at en sagsbehandlingstid på to år for en godkendelse efter lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug var alt for lang.

EMAS-registrering

SVAR: Statsministeren er enig i miljøministerens vurdering og agter på den baggrund ikke at foretage sig yderligere i sagen.

Energispareindsatsen

SVAR: Ministeren mener, evalueringen indeholder en række spændende forslag, herunder et forslag om etablering af et 10-årigt energispareprogram. Forslagene vil indgå i drøftelserne med parterne bag energispareaftalen.