CO2-udslip fra skov
SVAR: Nej, det vil ikke være hensigtsmæssigt, at landene medregner den reelle udveksling af drivhusgasser mellem skovene og atmosfæren.
Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget
SVAR: Nej, det vil ikke være hensigtsmæssigt, at landene medregner den reelle udveksling af drivhusgasser mellem skovene og atmosfæren.
SVAR: Jeg vil afvente Miljøstyrelsens vurdering af rapporten og herefter beslutte, om den giver anledning til igangsættelse af eventuelle danske undersøgelser.
SVAR: Den enkeltes livsstil og forbrug af fødevarer spiller her en aktiv rolle. Det viser sig nemlig, at der god overensstemmelse mellem, hvad der er et sundt måltid og et klimavenligt måltid.
SVAR: Ud fra resultaterne fra 1. planperiode og opnået yderligere viden vil det for 2. generations vandplaner nærmere kunne vurderes om der er behov for yderligere indsats.
SVAR: De indsatser, som indgår i regeringsudspillet om Grøn Vækst og som vil medføre reduktion af 19.000 tons i kvælstofudledningen, er meget ambitiøse. Med indsatserne lever vi op til forpligtelserne i vandrammedirektivet.
SVAR: Indholdet i aftalen er ifølge ministeren en opfølgning på den faglige rapport nr. 238 fra Danmarks Miljøundersøgelser ”Tøndermarskens ynglefugle 2005-2006. Naturovervågning” som blev publiceret samme dag.
SVAR: På nuværende tidspunkt er det svært at sige, om der vil blive etableret en særskilt skovfond i forbindelse med en aftale i København, om der vil blive etableret et fondsvindue for skov i en mere omfattende fondskonstruktion eller på anden måde ydet støtte til skovområdet.
SVAR: Regeringens udspil om Grøn Vækst netop har til hensigt at modvirke naturforringelser, og der er derfor ingen grund til en markant opprioritering.
SVAR: Videnskabsministeriet arbejder for at udbrede brugen af grøn it, ikke mindst i den offentlige sektor. Ministeriet offentliggjorde i april 2008 en handlingsplan for grøn it i Danmark med en række initiativer, der blandt andet var rettet mod den offentlige sektor.
SVAR: I Grøn Vækst har regeringen fokus på disse problemer bl.a. gennem reduktion af ammoniakbelastningen, en målrettet indsats i Natura 2000-områderne, naturpleje af ca. 40.000 ha enge, heder, moser og overdrev uden for Natura 2000-områderne.