Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Brosbøl svarer på V-kritik af vandplaner

SVAR: Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) forklarer her Venstre, hvorfor Naturstyrelsen sender nye forslag til vandplaner i høring, før indkomne klagesager vedrørende de første vandplaner er færdigbehandlet.

Sass til EL: Mangler intet i grøn omstillingsfond

SVAR: Enhedslisten havde bedt erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) redegøre for, hvorfor der til "Reserve til grøn omstillingsfond" alene var afsat 8,9 mio. kr. af de aftalte 10 mio. kroner. i 2015. Men ifølge ministeren er der tale om 10 mio. kroner. Han forklarer her, hvordan det hænger sammen.

Minister: Kigger konstant på nanomaterialer

SVAR: Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) understreger, at regeringen hele tiden vil blive klogere på nanomaterialer. Det er grunden til, at regeringen sammen med Enhedslisten har sat i alt 24 mio. kr. (2012-2015) af til en indsats med det formål at undersøge, om der er risiko for forbrugere eller miljøet, ved at der er nanomaterialer i produkter på det danske marked.

Brosbøl udskyder svar om rød nedslidning af naturen

SVAR: Venstre havde bedt miljøminister Kirsten Brosbøl (S) redegøre for, i hvilket omfang naturen blev nedslidt under den daværende SR-regering i perioden 1993-2001. Men ministeren har ikke, inden for fristen, kunne besvare spørgsmålet. Spørgsmålet forventes besvaret inden udgangen af januar 2015.

Corydon: Har ikke komplet liste over statslige råd, nævn, ministerier, styrelser og kommissioner

SVAR: Brian Mikkelsen (K) havde bedt finansministeren levere en udtømmende liste over statslige råd, nævn, ministerier, styrelser og kommissioner. Men sådan en liste findes ikke, svarer ministeren. For så vidt angår en liste over statslige råd, nævn mv. til svaret på hhv. Finansudvalgsspørgsmål nr. 24 i Folketingsåret 2014-15 og Finansudvalgsspørgsmål nr. 322 i Folketingsåret 2012-13.

Brosbøl: Forventer fuldendt spildevandsindsats

SVAR: Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) forventer, at kommunerne har styr på indsatsen over for de ca. 600 overløb af spildevand, hvor overløbene udgør et miljømæssigt problem.

Minister svarer på forskerkritik af økologi

SVAR: Fødevareminister Dan Jørgensen (S) svarer her på hovedpunkterne fra artiklen ”Forskere: Økologi er en katastrofe for mennesker og miljøet” fra Landbrugsavisen den 18. november 2014. Ministeren forholder sig blandt andet til kritik af økologiens miljø- og klimaeffekter.

Engelbrecht nedtoner reklameafgiftens effekt på beskæftigelsen

SVAR: Regeringen tager bekymringerne omkring reklameafgiften alvorligt, slår skatteminister Benny Engelbrecht (S) fast. Men han understreger samtidig, at Skatteministeriets beregninger ikke viser, at konsekvenserne for beskæftigelsen af afgiften er så store, som det har været fremført i medierne.